Selskab i Italien: guide til S.r.l. og S.r.l.s for danskere

Et selskab i Italien stiftes typisk som en S.r.l. gennem en italiensk notar og registrering i Registro delle Imprese. S.r.l.s er en standardiseret variant med lav kapital, men med begrænsninger i ejerkreds og vedtægter. For danskere er det afgørende at afklare både italiensk administration og dansk skat: et italiensk registreringsnummer flytter ikke automatisk selskabets skattemæssige hjemsted ud af Danmark.

1. Hvornår giver en italiensk S.r.l. mening?

En S.r.l., società a responsabilità limitata, er et selvstændigt kapitalselskab med begrænset ejerhæftelse. Formen kan være relevant, når du har italienske kunder, ansatte, lager, produktion eller et projekt, der kræver en lokal aftalepart. Selskabet kan som udgangspunkt have én eller flere ejere, herunder udenlandske personer eller selskaber.

Begrænset hæftelse betyder ikke, at enhver privat risiko forsvinder. Personlige kautioner, ledelsesansvar, ulovlige udlodninger og visse skattekrav skal vurderes særskilt. Ejeren må heller ikke bruge selskabets konto som privat husholdningskonto.

Start med at sammenligne et italiensk datterselskab med salg direkte fra Danmark og eventuelt en filial. Et selskab giver flere lokale funktioner, men også eget regnskab og egne indberetninger. Se overblikket over selskab i Italien, før du vælger struktur alene ud fra en lav stiftelsespris.

2. S.r.l. eller S.r.l.s: kapital og ejerkreds

En almindelig S.r.l. forbindes normalt med en selskabskapital på 10.000 euro. Italiensk ret tillader også en almindelig S.r.l. med kapital fra 1 euro og under 10.000 euro, men her gælder særlige regler om kontant indbetaling og opbygning af reserve. Derfor er udsagnet om, at alle almindelige S.r.l.-selskaber kræver mindst 10.000 euro, for upræcist.

Ved en almindelig kontantstiftelse med kapital på mindst 10.000 euro og flere ejere indbetales som udgangspunkt mindst 25 procent ved stiftelsen. Ved eneejerskab kræves som udgangspunkt fuld indbetaling. Ved kapital under 10.000 euro skal kontantkapitalen indbetales fuldt ud. Notaren skal kontrollere den konkrete model, herunder reglerne ved apportindskud.

S.r.l.s har kapital fra 1 euro til 9.999,99 euro, som indbetales fuldt ud kontant ved stiftelsen. Kun fysiske personer kan være ejere, og lovens standardbestemmelser begrænser tilpasningen. Der opkræves ikke notarhonorar for den standardiserede stiftelsesakt, men modellen er ikke uden øvrige udgifter. Det fremgår af det italienske notariats vejledning. 1

Et dansk holdingselskab kan derfor ikke uden videre bruges som ejer af en S.r.l.s. Skal der være investorer, særlige stemmerettigheder eller fleksible exitbestemmelser, vil en almindelig S.r.l. ofte være mere anvendelig. Lav selskabskapital er desuden ikke det samme som et tilstrækkeligt driftsbudget.

3. Dokumenter, adresse og codice fiscale

Inden notarforløbet skal navn, aktivitet, hjemsted, ejere og ledelse være afklaret. Selskabets italienske adresse skal kunne bruges lovligt og fungere til myndighedskontakt. En postadresse dokumenterer ikke i sig selv, at selskabet faktisk bliver ledet i Italien.

Codice fiscale er et italiensk skatteidentifikationsnummer. Danske stiftere og relevante ledelsespersoner vil typisk skulle have et personligt codice fiscale til dokumenterne. Selskabet får sit eget nummer; personens og selskabets identitet må ikke blandes sammen. Aftal på forhånd, hvem der søger numrene, og om en fuldmagt er nødvendig.

Notaren og banken kan blandt andet bede om:

• Pas, adressebevis og oplysninger om skattemæssigt bopælsland.
• Beskrivelse af aktivitet, forventet omsætning og pengenes oprindelse.
• Ejerdiagram frem til de reelle fysiske ejere.
• Registerudskrift, vedtægter og tegningsdokumentation for et dansk moderselskab.
• Fuldmagter samt eventuelle oversættelser, apostille eller anden bekræftelse.

Kravene afhænger af dokumenttype og modtager. Bestil ikke dyre legaliseringer, før notaren har bekræftet, hvad der faktisk skal bruges. Ens stavemåde, adresser og fødselsoplysninger på tværs af dokumenterne forebygger forsinkelser.

4. Stiftelse via notar og virksomhedsregister

Stiftelsesakten og vedtægterne fastlægger blandt andet selskabets formål, kapital, ledelse og tegningsret. Notaren kontrollerer identitet og lovlighed og sørger for anmeldelsen til Registro delle Imprese. Registreringen er central for selskabets juridiske etablering; en underskrevet kladde er ikke et færdigt selskab.

Forløbet kan typisk organiseres sådan:

1. Afklar dansk og italiensk skat samt valget mellem S.r.l. og S.r.l.s.
2. Indhent identifikationsnumre, ejeroplysninger og godkendt adresse.
3. Få vedtægter og kapitalindbetaling gennemgået med notaren.
4. Underskriv stiftelsesakten ved fremmøde eller gennem en lovlig alternativ procedure.
5. Følg registreringen og kontrollér den udstedte registerudskrift, visura camerale.
6. Aktivér skatte-, moms-, bank- og kommunikationsløsninger før driftsstart.

Digital notarstiftelse kan være mulig i kvalificerede tilfælde, men bør ikke forveksles med et universelt kravfrit onlineforløb. Afklar sprog, identifikation, kontantindskud og eventuel repræsentation konkret. Hvis du ikke forstår italiensk, skal underskrivelsesproceduren også håndtere det.

5. Partita IVA, PEC og digitale adgange

Partita IVA er selskabets italienske momsnummer. Codice fiscale og partita IVA har forskellige funktioner, også når selskabets numre i praksis kan være ens. Registrering af selskabet fritager ikke for at afklare momsstatus, branchekode og eventuelle særregistreringer.

PEC, posta elettronica certificata, er certificeret elektronisk post, der bruges til formelle meddelelser. Selskabet skal have sin relevante digitale kontakt registreret og overvåget. Der kan også være særskilte krav til ledelsespersoners digitale kontakt; kontrollér den gældende procedure ved stiftelse og senere ændringer.

Lav en skriftlig aftale om, hvem der læser PEC, hvor hurtigt post videresendes, og hvem der reagerer på frister. En formel meddelelse kan få retsvirkning, selv om den danske ejer ikke har åbnet postkassen. Sørg også for adgang til bogføringsdata og digitale signaturer uden at gøre én ekstern person til et uerstatteligt kontrolpunkt.

Italiensk elektronisk fakturering via Sistema di Interscambio, SdI, er relevant for mange indenlandske transaktioner. Få bogholderen til at opsætte den løsning, som passer til selskabets fakturatyper, kunder og eventuelle undtagelser. Et almindeligt PDF-bilag er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt.

6. IRES og IRAP: to forskellige beregninger

Den almindelige italienske selskabsskat IRES er 24 procent af den skattepligtige indkomst. Skattepligtigt resultat er ikke nødvendigvis det samme som årsregnskabets overskud: fradrag, afskrivninger, renter og fremførte underskud kan påvirke beregningen. Særlige midlertidige lempelser bør aldrig indregnes uden kontrol af betingelser og indkomstår. 4

Derudover kan selskabet være omfattet af IRAP, den regionale skat på produktive aktiviteter. Standardsatsen er 3,9 procent, men region og branche kan ændre satsen. Grundlaget adskiller sig fra IRES, så man kan ikke uden videre regne den samlede skat som 27,9 procent af det samme overskud. 2

Bed om en beregning med konkrete driftsudgifter, lønninger, finansiering og region. Særligt en virksomhed med ansatte og beskeden avance bør ikke budgettere efter én samlet procentsats. Skattebetalingerne kan også bestå af acontobetalinger og restbetaling, som giver en anden likviditetsbelastning end regnskabets skatteomkostning.

Udbytte til ejeren er et særskilt skattespørgsmål. Italiensk indeholdelse, dobbeltbeskatningsoverenskomsten og eventuelle EU-regler afhænger blandt andet af, om modtageren er en privatperson eller et dansk selskab, og om betingelserne for lempelse er opfyldt.

7. Moms, medarbejdere og italiensk drift

Den almindelige italienske momssats er 22 procent, mens reducerede satser gælder for bestemte varer og ydelser. Satsen på en konkret faktura afhænger også af leveringsstedet. En dansk kunde er ikke i sig selv grundlag for at fakturere uden italiensk moms.

EU-varehandel, omvendt betalingspligt og salg til private skal behandles hver for sig. Ved relevante EU-transaktioner skal selskabets momsstatus og VIES-forhold kontrolleres. Webhandel kan udløse spørgsmål om OSS, lagerlande og lokale registreringer, selv når alt salg administreres fra én webshop.

Medarbejdere medfører lønindberetning, indeholdelse og sociale bidrag. Direktørhonorar, almindelig løn og udbytte er ikke udskiftelige betalingsformer. Hvis du arbejder i både Danmark og Italien, skal social sikring og eventuel A1-dokumentation vurderes særskilt fra indkomstskat.

Visse aktiviteter kræver lokale tilladelser eller anmeldelse, eksempelvis gennem SUAP og relevante fagmyndigheder. Registreringen i virksomhedsregistret er derfor ikke en generel tilladelse til enhver aktivitet. Afklar især restaurationsdrift, byggeri, regulerede erhverv og ferieudlejning inden første kontrakt.

8. Bankkonto og et realistisk omkostningsbudget

En erhvervskonto skal kunne bruges til kapital, almindelige betalinger og relevante skatter. Spørg inden stiftelsen, hvordan kapitalen dokumenteres, og hvordan selskabet efter registrering får fuld adgang til midlerne. En udbyder, der tilbyder et betalings-IBAN, tilbyder ikke nødvendigvis alle italienske skattebetalingsfunktioner.

Bankens kundekendskab omfatter ofte ejerkæde, forretningsplan, kontrakter, forventede lande og midlernes oprindelse. Ikke-residente ejere kan møde yderligere dokumentkrav. Registrering af selskabet garanterer hverken en bestemt bank eller en bestemt behandlingstid.

Budgettet bør skelne mellem kapital, engangsudgifter og løbende drift:

• Kapital og ekstra arbejdskapital til de første måneders udgifter.
• Notar, registerafgifter, oversættelse og eventuel dokumentbekræftelse.
• Adresse, PEC, digital signatur og faktureringssystem.
• Bank, bogføring, skatteangivelser og årsregnskab.
• Lønservice, tilladelser og eventuel revision eller kontrolfunktion.

Kapitalen er ikke et honorar, men den kan heller ikke frit tilbagebetales til ejeren. Få en opdeling af tilbuddet og læs mere om hvad et selskab i Italien koster. En lav annonceret stiftelsesudgift siger lidt om de samlede omkostninger efter første regnskabsår.

9. Løbende krav og dokumentation

En S.r.l. skal føre regnskab og håndtere årsregnskab, skatteangivelser og relevante momsindberetninger. Årsregnskabet godkendes som hovedregel inden 120 dage efter regnskabsårets afslutning; en frist på op til 180 dage kræver de relevante betingelser og hjemmel i vedtægterne. Det godkendte regnskab indsendes som udgangspunkt inden 30 dage efter godkendelsen.

Frister for skat, moms og øvrige indberetninger følger ikke nødvendigvis årsregnskabets datoer. Få en lokal fristkalender, der også omfatter acontoskat, registerændringer og branchekrav. Krav om revisor eller kontrolorgan afhænger blandt andet af størrelse og andre lovbestemte forhold.

Dokumentation for reelle ejere skal holdes ajour, og den aktuelle italienske anmeldelsesprocedure bør kontrolleres, da registerområdet har været berørt af retlige afklaringer. Lad ikke en generel skabelon afgøre, om der aktuelt kan eller skal indsendes en bestemt anmeldelse.

Opbevar kontrakter, fakturaer, ejerbeslutninger og bankafstemninger samlet. Hvis en rådgiver stopper, skal selskabet fortsat have adgang til historikken. En god administrationsaftale beskriver leverancer, frister og det ansvar, ledelsen selv beholder.

10. Dansk skat: ledelsens sæde og fast driftssted

Et italiensk selskab kan blive fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis ledelsens sæde efter en konkret vurdering er her. Det afgørende er de faktiske ledelsesforhold, ikke blot italiensk registrering, en lokal postadresse eller formelle referater. En dansk ejer, der fra sin bolig træffer den daglige ledelses beslutninger, kan skabe en væsentlig dansk skatterisiko.

Fast driftssted er en anden analyse. Et selskab kan have italiensk skattemæssigt hjemsted og samtidig få dansk skattepligt af aktivitet gennem et fast forretningssted eller en relevant afhængig repræsentant. Et hjemmekontor kan indgå i vurderingen, men udløser ikke automatisk fast driftssted i alle situationer.

Hvis begge lande anser selskabet for hjemmehørende, skal dobbeltbeskatningsoverenskomsten og eventuelle ændringer gennem MLI vurderes konkret. Lempelse er ikke det samme som fritagelse for at indberette. Dokumentér derfor, hvem der forhandler, underskriver, disponerer over konti og træffer centrale beslutninger.

En dansk bosat privat ejer skal som udgangspunkt også forholde sig til dansk beskatning af løn og udbytte fra udlandet. Et dansk moderselskab skal blandt andet vurdere udbytteregler, transfer pricing og eventuelle CFC-regler. Se rådgivning om ledelsens sæde og CFC, før strukturen etableres.

11. Tjekliste og fejl, du bør undgå

Inden du godkender stiftelsen, bør følgende kunne besvares skriftligt:

• Hvorfor kræver aktiviteten et italiensk selskab frem for en enklere model?
• Passer ejerkredsen til selskabsformen og kapitalreglerne?
• Er adresse, codice fiscale, notar og bankproces afklaret?
• Hvem håndterer PEC, elektroniske fakturaer og myndighedsfrister?
• Er budgettet beregnet med både IRES, IRAP og eventuelle medarbejdere?
• Hvor træffes de faktiske ledelsesbeslutninger, og hvem dokumenterer dem?

Typiske fejl er at vælge S.r.l.s til et planlagt selskabsejerskab, at forveksle kapital med omkostninger og at lade italiensk registrering stå som eneste argument mod dansk skat. En anden fejl er at starte faktureringen før moms- og fakturasystemerne er klar.

Ved ejendomsprojekter skal du desuden sammenligne personligt ejerskab og selskabsejerskab. Købsafgifter, løbende skat, finansiering og privat rådighed kan ændre regnestykket. Se køb af ejendom i Italien; en S.r.l. er ikke automatisk den bedste ramme om en privat feriebolig.

12. FAQ om selskab i Italien

Kan jeg som dansker eje hele selskabet?

Ja, en almindelig S.r.l. kan som udgangspunkt have én dansk ejer. Ved eneejerskab skal blandt andet kapitalindbetaling og den relevante registrering håndteres korrekt.

Kan et dansk ApS eje en S.r.l.s?

Nej, S.r.l.s er forbeholdt fysiske personer som ejere. Ved et dansk selskab som ejer skal en anden egnet form, typisk almindelig S.r.l., vurderes.

Skal jeg rejse til Italien for at stifte?

Ikke nødvendigvis. Mulighederne for digital notarprocedure eller fuldmagt afhænger af sagen. Få notaren til at godkende forløbet, før du planlægger rejsen eller køber dokumentydelser.

Er 24 procent hele selskabets skat?

Nej. IRES er den almindelige selskabsskat, men IRAP kan komme til på et andet grundlag. Moms, lønrelaterede betalinger og skat ved udbytte skal behandles særskilt.

Kan selskabet drives fra mit hjem i Danmark?

Det kan skabe dansk skattepligt gennem ledelsens sæde eller fast driftssted. Få en konkret vurdering af de faktiske arbejds- og beslutningsforhold inden driftsstart.

Er et selskab med 1 euro nok til at begynde?

Det kan opfylde kapitalreglerne i en relevant model, men finansierer ikke driften. Ledelsen skal stadig sikre forsvarlig likviditet og overholde regler om tab og kapital.

Få afklaret din italienske selskabsstruktur

Adminbox kan hjælpe med at afklare stiftelse, administration og betalingsbehov. Start med en konkret henvendelse, gennemgå mulighederne for bank- og betalingsløsninger, eller book et møde. Få opgaver, forudsætninger og pris aftalt, før arbejdet går i gang.

Kilder

• Italiensk notariat: S.r.l.s og standardstiftelse
• Agenzia delle Entrate: IRES
• Agenzia delle Entrate: IRAP
• Registro Imprese: italiensk virksomhedsregister
• Skattestyrelsen: juridisk vejledning og dansk skattepligt

Senest gennemgået: 26. august 2026. Guiden er generel information og erstatter ikke en konkret juridisk eller skattefaglig vurdering. Regler og praksis kan ændre sig; kontrollér altid de officielle kilder for din situation.