Selskab i Letland: SIA, kapital og skat for danskere

Et selskab i Letland stiftes typisk som en SIA og registreres hos Uzņēmumu reģistrs. Den almindelige minimumskapital er 2.800 euro, og den lettiske selskabsskat følger som udgangspunkt en distributionsmodel, hvor opsparet overskud ikke beskattes løbende. For en dansk ejer skal modellen altid sammenholdes med dansk skat, selskabets faktiske ledelse og reglerne for udbytte.

1. Hvad er en SIA, og hvem passer den til?

SIA, sabiedrība ar ierobežotu atbildību, er et lettisk kapitalselskab med selvstændig juridisk identitet. Formen kan bruges til eksempelvis handel, rådgivning, software eller lokal drift. Udenlandske personer og selskaber kan som udgangspunkt eje en almindelig SIA, og én ejer kan være tilstrækkelig.

Ejerne hæfter som udgangspunkt ikke personligt for selskabets almindelige forpligtelser. Garantier til banken, ulovlige dispositioner og ledelsesansvar kan imidlertid give en anden risiko. Begrænset hæftelse forudsætter også, at selskabets økonomi holdes adskilt fra ejernes private økonomi.

Den lettiske model er særlig relevant at undersøge, hvis overskud skal blive i en reel virksomhed til udvikling. Den er ikke en generel adgang til skattefri privat indkomst. Start med den forretningsmæssige begrundelse og se mulighederne for selskab i Letland, inden du vælger efter skattesatsen alene.

2. Kapital: almindelig SIA og lavkapitalmodellen

En almindelig SIA har minimumskapital på 2.800 euro. Både fysiske og juridiske personer kan være stiftere, og kapitalen kan efter reglerne indskydes kontant eller som apportindskud. Dokumentationen for værdi og indbetaling skal passe til den valgte stiftelse. 3

En særlig SIA med reduceret kapital kan have kapital fra 1 til 2.799 euro. Den er blandt andet begrænset til højst fem fysiske ejere, ledelsen skal bestå af ejere, og en ejer må kun deltage i én sådan lavkapital-SIA. Den er derfor ikke egnet til et dansk holdingselskab som ejer. 1

Lavkapitalmodellen medfører særlige reservekrav og begrænsninger, herunder ved udlodning og ændringer i ejerforhold. Få registreringsrådgiveren til at forklare, hvornår kapitalen skal forhøjes, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. Valget bør ikke alene afgøres af forskellen i kontantindskud ved begyndelsen.

Kapital er selskabets finansiering, ikke et honorar til en rådgiver. Den kan anvendes til lovlige selskabsudgifter efter etablering, men må ikke blot hæves privat. Lav et særskilt budget for driftsudgifter, så en lav lovpligtig kapital ikke skjuler et reelt finansieringsbehov.

3. Dokumenter og registrering hos Uzņēmumu reģistrs

Uzņēmumu reģistrs er det lettiske virksomhedsregister. Stiftelsesmaterialet omfatter normalt beslutning eller aftale om stiftelse, vedtægter, ejeroplysninger, ledelsesoplysninger og dokumentation vedrørende kapital og juridisk adresse. Der skal også identificeres reelle ejere bag selskabet.

For en dansk selskabsejer vil registerudskrift, tegningsregel og ejerdiagram ofte være nødvendige. For personer skal identitetsoplysninger og bopæl kunne dokumenteres. Udenlandske dokumenter kan kræve oversættelse eller en bestemt bekræftelse; spørg modtageren, før du bestiller apostille på alle bilag.

En praktisk rækkefølge er:

1. Beskriv aktivitet, ejere, kapital og forventede betalingsstrømme.
2. Afklar dansk skat og vælg almindelig eller reduceret kapital.
3. Fastlæg navn, lettisk juridisk adresse og ledelse.
4. Udarbejd dokumenter og få underskriftsformen godkendt.
5. Indbetal kapital og indsend anmeldelsen med de krævede bilag.
6. Kontrollér registreringen og aktivér bank, skat og bogføring.

Registreringstid og gebyr afhænger af den konkrete procedure og dokumenternes kvalitet. Et standardforløb er ikke en garanti for samme behandlingstid for en udenlandsk ejerstruktur. Bed om at få angivet, hvad der udløser ekstra arbejde eller ny indsendelse.

4. E-signatur, adresse og adgang til myndigheder

Elektronisk registrering kan gøre processen enklere, men en indscannet underskrift er ikke en kvalificeret elektronisk signatur. Lettiske løsninger og eIDAS-kompatible signaturer skal fungere med den relevante portal og det konkrete dokumentformat. Et dansk MitID-login er ikke i sig selv dokumentation for, at hele stiftelsen kan signeres i Letland.

Få rådgiveren til at teste signaturen og bekræfte, om notarial bekræftelse eller en repræsentant er nødvendig. Hvis en fuldmagt bruges, skal rækkevidden være tydelig: retten til at indsende en anmeldelse er ikke nødvendigvis retten til at åbne bankkonto eller disponere over den.

Den juridiske adresse skal være lovlig og kunne modtage myndighedspost. Selskabet skal også håndtere sin officielle elektroniske kommunikation og adgang til skattemyndighedens system EDS. Aftal, hvem der overvåger meddelelser, og hvordan en opsigelse af administrationsaftalen håndteres.

En adresse og et lettisk telefonnummer er ikke bevis for skattemæssig substans. Det er de faktiske funktioner, medarbejdere og beslutninger, der skal kunne forklares. Undgå at købe en adressepakke i den tro, at den alene flytter beskatningen fra Danmark.

5. Selskabsskat: sådan virker 20-procentsmodellen

Den almindelige lettiske selskabsskat er som udgangspunkt knyttet til udloddet og visse former for anset udloddet overskud. Overskud, som bliver i selskabet til erhvervsmæssige formål, beskattes derfor normalt ikke løbende efter en traditionel årlig overskudsmodel. Det fritager ikke for regnskab og skatteoplysninger. 1

Standardsatsen er 20 procent med et bruttoficeret skattegrundlag. Ved en nettoudlodning beregnes skatten normalt som udlodningen divideret med 0,8 og ganget med 20 procent. Skatten svarer dermed til 25 procent af det nettobeløb, der udloddes, ikke til 20 procent af nettobeløbet.

Et forenklet eksempel: Er 10.000 euro til rådighed før lettisk skat i standardsystemet, kan 8.000 euro udloddes, mens 2.000 euro går til selskabsskat. Besluttes i stedet 10.000 euro i nettoudbytte, kræver det yderligere 2.500 euro i selskabsskat. Eksemplet siger intet om dansk ejerskat eller eventuel udenlandsk lempelse.

Skatten kan også blive udløst uden et formelt udbytte. Ikke-erhvervsmæssige udgifter, bestemte lån til nærtstående og andre poster kan blive behandlet som skattepligtig anvendelse af overskud. Private rejser eller ejerens regninger bliver altså ikke automatisk skattefri, fordi der ikke står udbytte på bankoverførslen.

6. Særlige udbytteregler og dansk modtager

Fra 2026 findes også en alternativ lettisk udbytteordning med 15 procent selskabsskat og tilknyttet 6 procent personskat på udbytte under særlige betingelser. Den må ikke forveksles med den almindelige 20-procentsmodel. VID har offentliggjort særskilt vejledning om valget og angivelsen. 2

Få undersøgt ejerkreds, valg af ordning, skattegrundlag og behandling af ikke-residente modtagere, før den alternative ordning bruges. Det er ikke forsvarligt blot at erstatte tallet 20 med 15 i et gammelt budget. Personskatten og mulighederne for dansk lempelse kan ændre det samlede resultat.

En dansk bosat privatperson er som udgangspunkt skattepligtig af udenlandsk udbytte efter danske regler. Lettisk skat betalt af selskabet giver ikke automatisk ejeren en tilsvarende dansk skattegodskrivning. Der skal skelnes mellem selskabsskat og en eventuel skat på selve udbyttemodtageren.

Ved et dansk selskab som ejer afhænger behandlingen blandt andet af aktietype, ejerforhold og værnsregler. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten og relevante EU-regler kan være væsentlige, men en skattefri modtagelse kan ikke loves alene ud fra, at begge selskaber er i EU.

7. VAT, EU-handel og fakturering

Den almindelige lettiske momssats er 21 procent. Den indenlandske registreringsgrænse er som udgangspunkt 50.000 euro, men beregningsregler, undtagelser og grænseoverskridende transaktioner skal kontrolleres hos VID. En omsætning under grænsen betyder ikke, at enhver virksomhed kan undlade momsregistrering.

Køb af bestemte ydelser fra udlandet og leverancer til andre EU-lande kan udløse særlige registrerings- og indberetningskrav. En lettisk SIA, der køber software eller annoncer fra udenlandske leverandører, bør derfor afklare moms allerede før den første faktura, ikke først ved høj omsætning.

Skeln mellem:

• Salg af varer og salg af ydelser.
• Erhvervskunder med gyldigt momsnummer og privatkunder.
• Lettiske leverancer, EU-handel og handel med tredjelande.
• Lagerplacering, leveringssted og eventuel brug af OSS.

Faktureringen skal understøtte den valgte behandling og dokumentation. Et lettisk momsnummer giver ikke adgang til at skrive alle fakturaer uden moms. Ved behov kan hjælp til momsregistrering indgå i et samlet forløb, hvor registrering og faktisk transaktionsbehandling holdes adskilt.

8. Bankkonto og finansiering af driften

Bank eller betalingsinstitut vil normalt undersøge ejere, aktivitet, forventede indbetalinger og midlernes oprindelse. Reelle kontrakter, budget og forklaring af tilknytningen til Letland er mere brugbart end en meget generel formulering som international handel.

Afklar før stiftelsen, hvem der kan modtage kapitalen og udstede den nødvendige dokumentation. Den efterfølgende driftskonto skal kunne håndtere skat, leverandører og eventuel løn. En betalingskonto er ikke nødvendigvis en bankkonto med indskydergaranti; undersøg udbyderens tilladelse og beskyttelse af kundemidler.

Selskabsregistrering giver ikke automatisk adgang til kredit, kort eller en bestemt bank. Ikke-residente ejere kan opleve ekstra kontrol og afslag. Aftal derfor et realistisk alternativ, men undgå at sende modstridende virksomhedsbeskrivelser til flere udbydere.

Hold kapital, ejerlån og omsætning adskilt i bogføringen. Et ejerlån bør have dokumenterede vilkår, og tilbagebetaling skal ske på et lovligt grundlag. Bankoverførsler mellem Danmark og Letland er ikke selvforklarende, blot fordi kontiene har samme ultimative ejer.

9. Regnskab, ansatte og løbende pligter

En SIA skal bogføre, udarbejde årsrapport og håndtere relevante indberetninger, også når overskuddet ikke udloddes. Revisions- og erklæringskrav afhænger af størrelse og forhold. Fristen for årsrapport skal fastlægges ud fra selskabets kategori og regnskabsår frem for en standarddato kopieret fra en anden virksomhed.

Få en lokal kalender for årsrapport, skattedeklarationer, moms og ændringer i registeret. I distributionsmodellen kan en bestemt transaktion udløse skat i den relevante periode, selv om årets samlede drift giver underskud. Bogholderen skal derfor modtage oplysninger om ejertransaktioner løbende.

Ansættelser medfører lønregistrering, indkomstskat og sociale bidrag. Direktørers status og eventuelle særregler skal undersøges; en ejerleder kan ikke uden videre erstatte arbejdsvederlag med ubegrænset udbytte. Arbejde udført i Danmark kræver også vurdering af danske arbejdsgiverpligter og social sikring.

Aftal præcist, hvem der indberetter, hvem der godkender betalinger, og hvem der har EDS-adgang. Selskabets ledelse beholder ansvar, selv om regnskabet er udliciteret. Opbevar bilag, kontrakter og beslutninger, så de kan udleveres ved rådgiverskifte.

10. Dansk skat: ledelse, driftssted og CFC

En lettisk registrering er ikke en garanti mod dansk selskabsskat. Hvis selskabets ledelses sæde reelt er i Danmark, kan selskabet blive fuldt skattepligtigt her. Der lægges vægt på den faktiske daglige ledelse og beslutningsproces, ikke alene på, hvor de formelle dokumenter underskrives.

Forestil dig en dansk konsulent, der arbejder fra Aarhus, selv indgår alle aftaler og styrer bank og leverancer. En SIA med lettisk adresse og ekstern bogholder ændrer ikke automatisk disse forhold. Den lettiske udskydelse af selskabsskat kan derfor ikke uden videre bruges som privat dansk skatteudskydelse.

Fast driftssted er et selvstændigt spørgsmål. En SIA med reel ledelse i Letland kan stadig få dansk skattepligt af aktivitet gennem et fast forretningssted eller en relevant repræsentant. Overskuddet skal i så fald henføres efter de relevante regler, og registrerings- og indberetningspligter må undersøges.

Ved dobbeltdomicil og dobbeltbeskatning skal overenskomst, lempelsesregler og eventuelle MLI-ændringer analyseres. Danske CFC-regler kan også være relevante afhængigt af ejer og indkomstens karakter. Læs om ledelsens sæde og CFC-beskatning, og få vurderingen før stiftelsen.

11. Tjekliste og typiske faldgruber

Brug denne kontrol inden bestilling:

• Er den forretningsmæssige tilknytning til Letland beskrevet?
• Kan den ønskede ejerkreds bruge den valgte kapitalmodel?
• Er signatur, adresse, kapitaldokumentation og reelle ejere afklaret?
• Er distributionsskatten beregnet med det korrekte bruttogrundlag?
• Er den eventuelle alternative udbytteordning vurderet særskilt?
• Er bank, VAT, regnskab og dansk skat med i totalbudgettet?

Typiske fejl er at kalde ordningen skattefri, at gange nettoudbyttet med 20 procent og at overse dansk beskatning. Andre fejl er at bruge lavkapitalmodellen med et selskab som ejer eller antage, at MitID alene løser alle underskrifter.

Bed om en leverancebeskrivelse, hvor etablering, myndighedsgebyrer og årlig administration står hver for sig. Få også afklaret omkostninger ved ændring af ledelse, ekstra momsregistrering og senere lukning. Et selskab, der ikke længere bruges, forsvinder ikke af sig selv.

12. FAQ om selskab i Letland

Kan en dansker eje en SIA alene?

Ja, en almindelig SIA kan som udgangspunkt have én udenlandsk ejer. Dokumentation, kundekendskab og skatteforhold skal stadig være på plads.

Hvor meget kapital skal jeg bruge?

Den almindelige minimumskapital er 2.800 euro. Modellen med reduceret kapital har lavere indskud, men særlige krav til blandt andet ejere, ledelse og reserver.

Betaler selskabet kun skat ved udbytte?

Nej. Udbytte er den centrale udløser i standardsystemet, men visse udgifter og transaktioner kan også udløse skat som anset udlodning.

Er selskabsskatten 20 eller 25 procent?

Standardsatsen er 20 procent af det bruttoficerede grundlag. Det svarer til 25 procent af et besluttet nettoudbytte. Den alternative ordning fra 2026 skal beregnes særskilt.

Kan jeg bruge et dansk holdingselskab?

Det kan som udgangspunkt eje en almindelig SIA, men ikke lavkapitalvarianten for fysiske personer. Dansk og lettisk skat på ejerstrukturen skal vurderes konkret.

Kan jeg beholde alle beslutninger i Danmark?

Det kan udløse dansk skattepligt og underminere det forventede skatteregnestykke. Ledelsens sæde og eventuelt fast driftssted skal analyseres efter de faktiske forhold.

Få et samlet overblik før stiftelsen

Adminbox kan hjælpe med at afklare selskab, administration og betalingsbehov. Se selskab i Letland, book et møde, eller kontakt os om løbende administration. Aftal opgaver og pris, før arbejdet sættes i gang.

Kilder

• Uzņēmumu reģistrs: almindelig SIA
• Uzņēmumu reģistrs: reduceret kapital
• VID: almindelig selskabsskat
• VID: alternativ udbyttebeskatning fra 2026
• VID: lettiske skattemyndigheder og momsvejledning
• Skattestyrelsen: juridisk vejledning

Senest gennemgået: 2. september 2026. Guiden er generel information og erstatter ikke en konkret juridisk eller skattefaglig vurdering. Regler og praksis kan ændre sig; kontrollér altid de officielle kilder for din situation.