Selskab i Frankrig: SARL, SAS eller SASU for danskere?

Et selskab i Frankrig etableres ofte som SARL eller SAS; SASU er en SAS med én ejer. Registreringen indsendes gennem det fælles digitale erhvervssystem, guichet unique, som drives af INPI. For danske stiftere er valget af selskabsform, ledelsens sociale status, bankens kapitaldokumentation og dansk skattepligt mindst lige så vigtigt som den lave formelle startkapital.

1. Hvornår er et fransk selskab relevant?

Et fransk selskab kan give mening ved lokale medarbejdere, lokaler, lager, investorer eller længerevarende kundeaftaler. Det er en selvstændig juridisk enhed, som indgår aftaler og ejer sine aktiver. En dansk virksomhed kan dog også sælge til Frankrig uden nødvendigvis at oprette et datterselskab.

Sammenlign derfor direkte salg, filial og datterselskab, før du bestiller stiftelse. Vurder kundernes krav, produktansvar, ansættelser og behov for lokal finansiering. En filial og et datterselskab har forskellige konsekvenser for hæftelse, administration og skat.

Et lokalt selskab er ikke i sig selv dokumentation for lokal ledelse eller skattefrihed i Danmark. Se mulighederne for selskab i Frankrig, og lav derefter en samlet plan for forretning og administration.

2. SARL, SAS og SASU: vælg efter ejere og ledelse

SARL er en selskabsform med forholdsvis detaljerede lovregler og normalt mellem to og 100 ejere. Ejerne kan være personer eller selskaber. Ledelsen, gérance, varetages af en eller flere fysiske personer. Formen bruges ofte til ejerledede virksomheder og mere stabile ejerkredse. 3

En SARL med én ejer kaldes EURL. Den skal ikke forveksles med SASU, og skattemæssige udgangspunkter kan være forskellige. Især ved en fysisk person som eneste ejer af en EURL skal beskatningsformen undersøges særskilt.

SAS giver større frihed til at tilpasse vedtægter, stemmerettigheder og investorvilkår. Selskabet skal have en président, og vedtægterne kan etablere yderligere ledelsesfunktioner. En SASU er samme grundform med én ejer og kan derfor være relevant for en dansk iværksætter eller et dansk moderselskab.

Fleksibiliteten i SAS stiller krav til kvaliteten af vedtægterne. Forkøbsret, flertalskrav, exit og fastlåste konflikter skal ikke overlades til en tilfældig standardskabelon. Vælg heller ikke SARL alene ud fra lavere etableringsudgifter, hvis der snart skal eksterne investorer ind.

3. Kapital og bankens indbetalingsbevis

SARL og SAS kan som udgangspunkt etableres med en meget lav vedtægtsbestemt kapital, i praksis fra 1 euro. Det er et selskabsretligt udgangspunkt, ikke en anbefaling om finansiering. Leje, forsikringer, rådgivere og løn kræver stadig likviditet.

Ved kontantindskud skal mindst 20 procent af kapitalen i en SARL som udgangspunkt indbetales ved stiftelsen. I SAS og SASU er udgangspunktet mindst 50 procent. Resten skal normalt indbetales inden fem år. Andre regler kan være relevante ved apportindskud, og fuld indbetaling kan være nødvendig for bestemte skattefordele. 1

Kapitalen deponeres normalt hos en egnet bank eller notar, som udsteder et indbetalingsbevis. Midlerne frigives efter registreringen på grundlag af den relevante dokumentation. Afklar denne rækkefølge tidligt, så banken ikke først bliver kontaktet efter en planlagt stiftelsesdato.

Hvis en ejer indskyder udstyr, software eller andre aktiver, skal værdiansættelse og eventuelt krav om commissaire aux apports vurderes. Et ejerlån er en anden finansieringsform og skal bogføres med dokumenterede vilkår. Kapital, lån og omsætning må ikke blandes sammen.

4. Stiftelse gennem guichet unique hos INPI

Frankrigs guichet unique samler de digitale virksomhedsformaliteter. INPI driver portalen, men registreringen indebærer også behandling hos relevante registre og myndigheder. En indsendelseskvittering er ikke det samme som endelig registrering eller tilladelse til reguleret virksomhed.

Et almindeligt stiftelsesforløb består af:

1. Afklaring af aktivitet, selskabsform, ejere og dansk skat.
2. Valg af navn, hjemsted, ledelse og kapital.
3. Udarbejdelse af vedtægter og dokumentation for kapitaldeponering.
4. Offentliggørelse af den krævede stiftelsesmeddelelse i et godkendt medie.
5. Indsendelse via guichet unique med ejer- og ledelsesoplysninger.
6. Kontrol af registreringsoplysninger og opsætning af drift og indberetninger.

Stiftelsen kræver normalt ikke en notar ved en almindelig kontantstiftelse. Notar eller anden specialrådgiver kan dog være relevant ved eksempelvis indskud af fast ejendom eller særlige dispositioner. Få den konkrete dokumentliste godkendt, før materialet underskrives.

Efter registreringen skal SIREN, SIRET og relevant registerdokumentation kontrolleres. SIREN identificerer virksomheden, mens SIRET knytter sig til dens etableringssteder. De er ikke det samme som et fransk EU-momsnummer.

5. Adresse, dokumenter og reelle ejere

Selskabet skal have et lovligt hjemsted, siège social, og dokumentation for brugen af adressen. En domicileringsaftale kan være en mulighed, men adresseydelsen skal passe til både virksomhedens faktiske aktivitet og udbyderens rettigheder. Den erstatter ikke nødvendigvis et kontor eller branchekrævede lokaler.

Typisk skal du forberede pas, adresseoplysninger og ledelseserklæringer samt oplysninger om selskabets reelle ejere. Ved et dansk moderselskab kræves ofte registerudskrift, vedtægter og tegningsdokumentation. Ejerkæden skal kunne forklares frem til de relevante fysiske personer.

Oversættelser og bekræftelser skal aftales med modtageren. Apostille er ikke et universelt krav til ethvert dansk dokument. Kontrollér også, om den person, der indsender via portalen, har den nødvendige fuldmagt og kan anvende den krævede signaturprocedure.

Planlæg myndighedspost og digitale adgange allerede ved etableringen. Hvis al kommunikation går til en rådgiver, skal aftalen beskrive videresendelse, fristkontrol og adgang ved ophør. Ledelsen kan ikke fraskrive sig sine pligter ved at udlicitere posthåndteringen.

6. Impôt sur les sociétés og øvrige skatter

Den almindelige franske selskabsskat, impôt sur les sociétés eller IS, er 25 procent. Kvalificerede mindre virksomheder kan få en sats på 15 procent på de første 42.500 euro i skattepligtigt overskud. Blandt betingelserne er som udgangspunkt omsætning på højst 10 millioner euro, fuldt indbetalt kapital og bestemte ejerkrav. 2

Den reducerede sats gælder ikke automatisk alle nystiftede selskaber. En dansk selskabsejer kan gøre vurderingen af ejerkravene mere kompleks. Beløbsgrænsen skal også ses i forhold til regnskabsperiodens længde og gældende regler.

Hvis et kvalificeret selskab har 60.000 euro i skattepligtigt resultat for et fuldt år, bliver den forenklede beregning 15 procent af 42.500 euro og 25 procent af resten. Det giver 10.750 euro i IS før eventuelle reguleringer. Eksemplet omfatter ikke udbytteskat eller andre lokale skatter.

SARL, SAS og SASU er normalt omfattet af IS, men visse valg og undtagelser findes. EURL kræver særskilt opmærksomhed. Derudover kan blandt andet CFE og andre aktivitets- eller størrelsesafhængige skatter være relevante. Budgettér derfor ikke ud fra IS alene, og få en kalender for acontobetalinger og årsopgørelse.

7. TVA og grænseoverskridende salg

Den almindelige franske momssats, TVA, er 20 procent. Reducerede satser afhænger af den konkrete vare eller ydelse. Småvirksomhedsordningen, franchise en base, har særskilte betingelser og omsætningsgrænser, som skal kontrolleres for aktivitet og år; brug ikke en ældre grænse uden kontrol.

Momsbehandlingen følger transaktionen, ikke blot selskabets registreringsland. B2B-ydelser til en dansk erhvervskunde kan have et andet leveringssted end salg til en fransk privatperson. Lager, installation, fast ejendom og arrangementer kan kræve særlige vurderinger.

En praktisk gennemgang bør omfatte:

• Om selskabet skal momsregistreres fra begyndelsen.
• Hvornår det franske EU-momsnummer er aktivt.
• Dokumentation for EU-varehandel og kunders momsstatus.
• Eventuel OSS ved relevant salg til private i andre EU-lande.
• Indberetninger ved EU-handel og korrekt fakturatekst.

Frankrig indfaser også elektronisk fakturering og e-reporting. Fra 1. september 2026 skal virksomheder i det omfattede system kunne modtage elektroniske fakturaer; pligten til udstedelse indfases efter virksomhedsstørrelse. Kontrollér den konkrete tidsplan og løsning hos de franske skattemyndigheder. En PDF sendt pr. e-mail er ikke nødvendigvis en elektronisk faktura i lovens forstand.

8. Ledelsens løn og sociale status

Valget mellem SARL og SAS påvirker også ledelsens sociale sikring. En majoritetsejende SARL-gérant er typisk omfattet af reglerne for selvstændige, mens en aflønnet SAS-président normalt er assimilé salarié. Det sidste betyder ikke automatisk ret til arbejdsløshedsforsikring eller alle vilkår som en almindelig lønmodtager.

Ejerandel, flere ledelsespersoner og familieforhold kan påvirke klassifikationen. I visse SARL-situationer kan udbytte over bestemte grænser også indgå i grundlaget for sociale bidrag. Sammenlign derfor den samlede belastning ved løn og udbytte frem for kun selskabsskatten.

En dansk bosat direktør skal desuden undersøge, hvor arbejdet fysisk udføres, hvordan honoraret klassificeres, og hvilket lands sociale sikring der gælder. EU-regler og eventuel A1-dokumentation kan være relevante. Man kan ikke frit vælge sociale bidrag efter den billigste ordning.

Ansættelse af øvrige medarbejdere kræver korrekt kontrakt, lønservice, registrering og forsikring. Budgettér med arbejdsgiverens samlede udgift. Et bruttolønsbeløb alene viser ikke, hvad den lokale medarbejder koster selskabet.

9. Bank og løbende administration

Banken eller betalingsudbyderen vil normalt kræve identifikation, ejerdiagram, budget og forklaring af Frankrigstilknytningen. Ikke alle udbydere kan deponere kapital og udstede det nødvendige bevis. Kontrollér også mulighederne for skattebetaling, SEPA-mandater og eventuel løn.

En registrering er ikke garanti for en bestemt bankkonto eller kredit. Afklar derfor banksporet sideløbende med vedtægter og hjemsted. Sammenlign udbyderens tilladelse, kundemiddelbeskyttelse og praktiske funktioner, ikke kun månedlig pris.

Selskabet skal føre regnskab, udarbejde årsregnskab, træffe ejerbeslutninger og indberette skat. Regnskaber skal normalt indleveres efter godkendelse; den konkrete frist og procedure afhænger blandt andet af selskabsform og indleveringsmåde. Revisionskrav følger særskilte kriterier.

Aftalen med bogholder eller expert-comptable bør beskrive løbende bogføring, TVA, løn, årsregnskab og skatteangivelse hver for sig. Sørg for adgang til bilag og kontoplan ved rådgiverskifte. Et selskab uden omsætning har stadig pligter, indtil det er korrekt lukket.

10. Dansk skat: selskabsadresse er ikke nok

Et fransk selskab kan blive fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis ledelsens sæde reelt er her. Der foretages en konkret vurdering af den faktiske daglige ledelse og beslutningerne. Franske vedtægter og mødeprotokoller er ikke tilstrækkelige, hvis ejeren i praksis styrer alt fra Danmark.

Fast driftssted er en anden mulig årsag til dansk skattepligt. Kontor, medarbejdere eller en afhængig repræsentant i Danmark kan efter omstændighederne skabe et dansk beskatningsgrundlag. Et hjemmekontor kræver en konkret vurdering og er ikke automatisk hverken risikofrit eller et fast driftssted.

Ved samtidig tilknytning til begge lande skal den gældende dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst og lempelsesregler undersøges. Den fjerner ikke automatisk registrering eller indberetning i et af landene. Løn, direktørvederlag og udbytte kan følge forskellige bestemmelser.

En dansk bosat ejer skal som udgangspunkt oplyse relevante udenlandske indkomster. Ved selskabsejerskab skal også transfer pricing, udbytteregler og eventuelle CFC-regler vurderes. Se rådgivning om ledelsens sæde, før du baserer en struktur på fransk beskatning alene.

11. Tjekliste og fejl, der gør forløbet dyrere

Inden stiftelsen bør du kunne bekræfte:

• Selskabsformen passer til ejerantal, investorplan og ledelse.
• Kapitaldeponering og bankens dokumentkrav er aftalt.
• Vedtægterne håndterer tegningsret, konflikt og overdragelse.
• Adresse, reelle ejere og digitale adgange er dokumenteret.
• TVA, elektronisk fakturering og sociale bidrag er budgetteret.
• Dansk skat er vurderet efter faktiske arbejds- og ledelsesforhold.

Typiske fejl er at vælge SASU og EURL som om de var skattemæssigt ens, at overse sociale bidrag og at anvende 15-procentskatten uden at opfylde betingelserne. En anden fejl er at tro, at stiftelsesgebyret dækker bank, årsregnskab og lønservice.

Bed om en opdelt pris for etablering og tilbagevendende opgaver. Se også omkostninger ved selskab i Frankrig. Særlige aktiviteter, dokumentoversættelser og ekstra ejerled kan øge arbejdet, selv når selskabskapitalen er lav.

12. FAQ om selskab i Frankrig

Kan jeg stifte et fransk selskab alene?

Ja. SASU er en SAS med én ejer, mens EURL er en eneejervariant af SARL. Skat og social sikring skal vurderes for den valgte form.

Skal jeg bruge en notar?

Normalt ikke ved en almindelig kontantstiftelse. Særlige aktiver eller dispositioner kan kræve notar eller anden specialiseret bistand.

Er 1 euro nok i kapital?

Det kan være selskabsretligt muligt, men er sjældent et realistisk driftsbudget. Indbetalingskrav, tab og den faktiske finansiering skal vurderes særskilt.

Er selskabsskatten altid 15 procent?

Nej. Standardsatsen er 25 procent. Den reducerede sats gælder kun kvalificerede virksomheder og kun en afgrænset del af overskuddet.

Kan jeg bruge dansk MitID på INPI-portalen?

Det bør ikke forudsættes. Login, signatur og eventuel fuldmagt skal afklares for den konkrete bruger og anmeldelse, inden dokumenterne færdiggøres.

Kan selskabet ledes fra Danmark?

Det kan medføre dansk skattepligt gennem ledelsens sæde eller fast driftssted. En fransk adresse og fransk bankkonto løser ikke i sig selv problemet.

Få hjælp til at vælge en holdbar model

Adminbox kan hjælpe med at afklare stiftelse og praktisk administration. Se selskab i Frankrig, læs om bank- og betalingsløsninger, eller kontakt os med din plan. Få opgaver, forudsætninger og pris aftalt på forhånd.

Kilder

• Service Public: SARL
• Service Public: indbetaling af selskabskapital
• Service Public: selskabsskat og reduceret sats
• INPI: guichet unique og virksomhedsformaliteter
• Franske skattemyndigheder: TVA og elektronisk fakturering
• Skattestyrelsen: juridisk vejledning

Senest gennemgået: 9. september 2026. Guiden er generel information og erstatter ikke en konkret juridisk eller skattefaglig vurdering. Regler og praksis kan ændre sig; kontrollér altid de officielle kilder for din situation.