5 fejl danskere laver, når de starter selskab i udlandet

Vi har hjulpet mange med at rydde op efter strukturer, der blev sat forkert op. Her er de fem fejl, vi ser oftest.

1. At tro at registreringslandet afgør skatten

Skattepligt følger ikke registreringen. Den følger, hvor selskabet ledes fra, hvor arbejdet udføres, og hvor kunderne betjenes. Et selskab i Estland, der styres fra Aarhus, kan meget vel være dansk skattepligtigt.

2. Ingen substans

Et selskab uden kontor, uden lokal beslutningstagning og uden aktivitet i landet er sårbart. Substans betyder ikke nødvendigvis et stort kontor, men der skal være noget reelt: adresse, ledelse, aftaler, bankforhold og dokumenterede beslutninger.

3. At undervurdere bankdelen

Selskabet er oprettet på få dage. Erhvervskontoen kan tage uger. Banker og betalingsinstitutter stiller krav om ejerskabsdokumentation, forretningsbeskrivelse, forventet omsætning og kundelande. Start bankprocessen samtidig med stiftelsen — ikke bagefter.

4. At glemme de løbende forpligtelser

Årsregnskab, momsangivelser, selskabsregister, UBO-registrering og confirmation statements løber videre, uanset om selskabet har aktivitet. Bøder og tvangsopløsning rammer typisk dem, der troede, at et hvilende selskab ikke kræver noget.

5. Ikke at have en exit-plan

Et selskab skal også kunne lukkes. Nogle lande kan lukkes på to måneder til en overskuelig pris, andre kræver formel likvidation, revisor og op mod et år. Tag det med i valget af land fra start.

Sådan undgår du dem

Beslut først, hvad strukturen skal løse. Vælg derefter land. Sæt bank, bogføring og frister op fra dag ét, og dokumentér dine beslutninger. Vi hjælper gerne med at gennemgå en eksisterende struktur, før den bliver et problem.