Årsregnskab og regnskabspligt i UK for dit Ltd
Forstå regnskabspligten for dit britiske selskab. Vi gennemgår deadlines for Companies House og HMRC samt regler for mikro-selskaber.
Dine forpligtelser over for HMRC og Companies House
Når man ejer et UK Ltd, er der to forskellige myndigheder, man skal rapportere til hvert år. Det iser vigitgt ikke at blande dem sammen, da de har forskellige deadlines og krav.
1. Companies House: Annual Accounts
Hvert år skal du indsende et regnskab til det britiske selskabsregister. For de fleste små selskaber kan man indsende det, der kaldes "Micro-entity accounts". Dette er en meget forenklet version af regnskabet, der kun indeholder en balance og en kort resultatopgørelse.
- Deadline: Typisk 9 måneder efter regnskabsårets afslutning.
2. HMRC: Company Tax Return (CT600)
HMRC er det britiske skattevæsen. Her skal du indsende en mere detaljeret selvangivelse sammen med dit regnskab. Det er her, Corporation Tax (selskabsskatten) bliver beregnet.
- Deadline: Skatten skal betales senest 9 måneder og 1 dag efter årets afslutning, mens selve selvangivelsen skal indsendes senest 12 måneder efter.
Revisionspligt (Audit)
De fleste små UK-selskaber er fritaget for revision. Du er typisk fritaget, hvis du opfylder to ud af tre af følgende:
- Omsætning under £10,2 mio.
- Aktiver under £5,1 mio.
- Færre end 50 ansatte.
Bogføring i skyen
For at gøre årsregnskabet nemt, anbefaler vi at bruge software som Xero eller QuickBooks. Ved at holde din bogføring opdateret løbende, kan årsafslutningen klares hurtigt og smertefrit.
Konklusion
Selvom reglerne kan virke skræmmende, er regnskabskravene for små selskaber i UK faktisk mere simple end i mange andre lande. Med Adminbox ved din side sikrer vi, at du aldrig misser en deadline.
Redo att börja?
Boka ett kostnadsfritt och förutsättningslöst samtal om din bolagsstruktur idag.