Nye selskabsregler i Letland: hvad du skal vide som ejer af et SIA

Letland er blevet et af de mest brugte lande i EU til selskabsstiftelse for udenlandske iværksættere: lav selskabskapital, digital administration og adgang til det europæiske marked. Men reglerne står ikke stille. De seneste år er kravene til gennemsigtighed, substans og indberetning blevet skærpet mærkbart.

Herunder får du et overblik over de regler, der betyder mest i praksis, hvis du ejer eller overvejer et lettisk SIA (Sabiedrība ar ierobežotu atbildību — svarende til et ApS).

1. Selskabskapital: stadig lav, men med betingelser

Et almindeligt SIA stiftes med en selskabskapital på 2.800 EUR. Der findes fortsat en variant med reduceret kapital (fra 1 EUR), men den er kun tilgængelig for fysiske personer, med et begrænset antal stiftere, og der er krav om at henlægge en del af overskuddet til reserve, indtil kapitalen når 2.800 EUR.

I praksis vælger de fleste erhvervsdrivende det almindelige SIA — blandt andet fordi betalingsudbydere og samarbejdspartnere ser mere professionelt på det.

2. Skærpede krav til reelle ejere (UBO)

Letland har en af EU's mere konsekvente linjer på hvidvaskområdet. Reelle ejere skal registreres i det lettiske virksomhedsregister (Uzņēmumu reģistrs), og oplysningerne skal holdes opdaterede.

Vigtige punkter:

• Ejerskab skal kunne dokumenteres hele vejen op til en fysisk person — også gennem holdingstrukturer i andre lande.
• Nominee-konstruktioner accepteres ikke som skjul for det reelle ejerskab.
• Manglende eller forkert UBO-registrering kan føre til bøder og i sidste ende tvangsopløsning af selskabet.

3. Regnskab og årsrapport

Årsrapporten skal indsendes elektronisk til det lettiske skattevæsen (VID) via EDS-systemet, som hovedregel senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning for mindre selskaber. Større selskaber har en længere frist, men også flere krav til indhold og eventuel revision.

Bogføringen skal føres løbende, og der er krav om, at bilag opbevares i Letland eller er umiddelbart tilgængelige for myndighederne digitalt. Det er en af de detaljer, mange udenlandske ejere overser — det er ikke nok, at bilagene ligger i en mappe i Danmark.

4. Moms og indberetning

Momsregistrering er obligatorisk ved overskridelse af den lettiske omsætningsgrænse for indenlandsk salg, men i praksis registrerer de fleste selskaber sig frivilligt fra start, fordi det er en forudsætning for EU-handel med omvendt betalingspligt.

Husk desuden:

• Løbende momsangivelse via EDS.
• EU-salgsangivelse (recapitulative statement) ved varer og ydelser til momsregistrerede kunder i andre EU-lande.
• Krav om korrekte fakturaoplysninger, herunder VAT-numre på begge parter.

5. Substans: den reelle skærpelse

Den største praktiske ændring de seneste år handler ikke om én enkelt paragraf, men om, hvordan myndigheder og betalingsudbydere vurderer selskaber uden reelt indhold.

Et lettisk selskab, der udelukkende består af en registreringsadresse og en udenlandsk ejer uden aktivitet i landet, bliver i stigende grad afvist ved kontoåbning og udsat for kontrol. Det, der vægter positivt:

• En reel forretningsmæssig begrundelse for at være i Letland.
• Dokumenterbar aktivitet: kontrakter, fakturaer, kunder, leverandører.
• En adresse og administration der faktisk anvendes — ikke blot et postnummer.
• Ledelse, der kan træffe beslutninger og dokumentere det.

6. Bank og betalingsløsninger

Lettiske banker har efter årenes hvidvasksager en meget konservativ tilgang til ikke-residente ejere. Onboarding tager tid og kræver grundig dokumentation af ejerskab, forretningsmodel og forventede pengestrømme.

Mange udenlandske ejere kombinerer derfor et lettisk SIA med en europæisk betalingsløsning (fx Wise Business eller Revolut Business) til den daglige drift og et lokalt setup, hvor det er nødvendigt. Det er en fuldt lovlig og udbredt løsning — men den skal matche selskabets faktiske aktivitet.

7. Hvad betyder det for danskere?

Et lettisk selskab ændrer ikke automatisk din danske skattesituation. Hvis du bor i Danmark og reelt leder selskabet herfra, kan det blive anset for fuldt skattepligtigt i Danmark efter reglerne om ledelsens sæde. Udbytte til en dansk ejer beskattes desuden som aktieindkomst.

Kort sagt: Letland kan være et stærkt valg af forretningsmæssige og administrative grunde — men det er ikke en genvej uden om dansk skat.

Sådan holder du dig på den rigtige side

• Hold UBO-registreringen opdateret ved enhver ændring i ejerkredsen.
• Sæt bogføringen op fra dag ét, med digital adgang for din lettiske bogholder.
• Overhold fristerne for årsrapport og momsangivelser — bøder pålægges automatisk.
• Byg reel substans, hvis selskabet skal holde til kontrol.
• Få afklaret din danske skattemæssige stilling, før du stifter.

Vil du have hjælp?

Vi hjælper med stiftelse, registreringsadresse, bogføring og løbende administration af lettiske selskaber — og med at vurdere, om Letland overhovedet er det rigtige land for netop din situation. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Indholdet er generel information og ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning. Regler kan ændre sig — kontakt os for en konkret vurdering.