Hvordan hæver du penge fra dit udenlandske selskab — løn, udbytte eller udlæg?

Selskabets penge er ikke dine penge. Det er den simple regel, som overraskende mange overser — og som skaber problemer, når skatten kigger med. Her er de tre lovlige veje ud af selskabet, og hvornår hver enkelt giver mening.

1. Løn

Du ansætter dig selv i selskabet og udbetaler løn.

Fordele: Fradragsberettiget for selskabet, giver dokumenteret indkomst til banker og långivere, og opbygger pension.

Ulemper: Beskattes som personlig indkomst — typisk den hårdeste beskatning. Kræver korrekt lønindberetning i det land, hvor arbejdet udføres. Bor du i Danmark og arbejder herfra, er det som udgangspunkt dansk lønindberetning, uanset hvor selskabet er registreret.

Passer til: Dig, der har brug for løbende, forudsigelig indtægt.

2. Udbytte

Selskabet har overskud efter skat, og generalforsamlingen beslutter en udlodning til ejerne.

Fordele: Ofte lavere samlet beskatning end løn, når man ser selskabsskat og udbytteskat under ét. Fleksibelt — du udlodder, når det passer.

Ulemper: Kan kun udloddes af frie reserver. Kræver formel beslutning og dokumentation. Der kan være kildeskat i selskabets hjemland samt dansk udbytteskat, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten afgør, hvad du får godskrevet.

Særligt for estisk OÜ: Estland beskatter først ved udlodning. Det gør timingen af udbytte til et reelt planlægningsværktøj — men det fritager dig ikke for dansk beskatning som ejer.

Passer til: Dig med overskud i selskabet og fleksibilitet i privatøkonomien.

3. Udlæg og godtgørelser

Selskabet refunderer udgifter, du har lagt ud for på selskabets vegne: rejser, software, udstyr, hotel.

Fordele: Ingen beskatning, fordi det ikke er indkomst — det er tilbagebetaling.

Ulemper: Kræver bilag, og udgiften skal være erhvervsmæssig. Zonen er ikke grå, den er skarp: private udgifter betalt af selskabet er maskeret udbytte og beskattes derefter — ofte med tillæg.

Passer til: Alle. Men det er ikke en udbetalingsstrategi, det er bogholderi.

Det du IKKE skal gøre

• Hæve fra kontoen uden bogføring. Det registreres som mellemregning eller ulovligt aktionærlån — og beskattes typisk hårdt.
• Betale private regninger med firmakortet. Selv små beløb underminerer troværdigheden af hele bogføringen.
• Låne penge af selskabet. Aktionærlån er i Danmark som hovedregel skattepligtige på udbetalingstidspunktet, også selvom du betaler tilbage.

Sådan kombinerer de fleste i praksis

En typisk model for en ejerleder med udenlandsk selskab:

1. Udlæg refunderes løbende — altid med bilag.
2. En moderat løn, der dækker faste private udgifter.
3. Udbytte én til to gange årligt, når resultatet er kendt.

Den præcise fordeling afhænger af, hvor du bor, hvor selskabet er registreret, og hvad du planlægger de næste par år.

Få det sat rigtigt op

Vi rådgiver om struktur og løbende administration af udenlandske selskaber for danske ejere. Kontakt os, så gennemgår vi din situation.