Selskab i Belgien og Luxembourg: BV/SRL og SARL

Et selskab i Belgien etableres ofte som BV/SRL, mens Luxembourg typisk tilbyder SARL eller den forenklede SARL-S. Belgisk BV/SRL har ikke et fast lovbestemt minimumskapitalkrav, men kræver tilstrækkelig startfinansiering og en finansiel plan; en almindelig luxembourgsk SARL kræver mindst 12.000 euro. For danske ejere er faktisk ledelse, lokal substans og beskatning af løn og udbytte lige så vigtige som stiftelsen.

1. Vælg efter virksomhedens funktion og marked

Belgien og Luxembourg er begge EU-lande og bruger euro, men de er ikke udskiftelige registreringslande. En lokal driftsvirksomhed, et datterselskab med ansatte og et selskab, der ejer investeringer, har forskellige behov. Start med at beskrive, hvad selskabet skal gøre, hvem der skal træffe beslutningerne, og hvilke ressourcer der kræves.

Belgien har regionale og sproglige forskelle, som påvirker myndighedskontakt, kontrakter og praktisk administration. Luxembourg har et mindre hjemmemarked og særlige tilladelseskrav til mange erhvervsaktiviteter. Et udenlandsk selskab uden lokal aktivitet bør ikke vælges alene, fordi landet forbindes med internationale koncerner.

Sammenhold selskab i Belgien og selskab i Luxembourg med et dansk selskab eller en filial. Notér både etableringsudgifter, årlige driftsudgifter og konsekvenser ved senere afvikling. Billig registrering er ikke det samme som en bæredygtig selskabsstruktur.

2. Belgisk BV/SRL: kapitalfri form med finansieringskrav

BV og SRL er de nederlandske og franske betegnelser for samme grundlæggende belgiske selskabsform. Selskabet kan stiftes af én ejer, som kan være en person eller et selskab. En dansk virksomhed kan derfor normalt eje hele selskabet, med forbehold for særlige branche- og investeringsregler.

Der er ikke et fast lovbestemt minimumskapitalbeløb. Stifterne skal i stedet sikre et tilstrækkeligt begyndelsesgrundlag til den planlagte virksomhed og udarbejde en finansiel plan. Det er ikke en tilladelse til at starte enhver virksomhed uden penge. Den belgiske justitsmyndighed fremhæver netop tilstrækkelige startmidler og den mere detaljerede plan. 2

Planen bør bygge på realistiske forudsætninger om omsætning, betalingstider, varekøb, løn og øvrige udgifter. Uforsvarlig startfinansiering kan under nærmere betingelser få betydning for stifternes ansvar ved tidlig konkurs. Få derfor planen gennemgået, især hvis virksomheden har sæsonudsving eller store faste udgifter.

3. Luxembourg: forskellen på SARL og SARL-S

En almindelig SARL kræver mindst 12.000 euro i kapital, som som udgangspunkt skal tegnes og indbetales fuldt ved stiftelsen. Stiftelsen sker normalt ved notarialdokument. SARL kan ejes af både personer og selskaber og er derfor også relevant som datterselskab i en dansk koncern.

SARL-S er en forenklet form med kapital fra 1 euro og op til 12.000 euro. Den kan oprettes ved privat dokument uden obligatorisk notar, når betingelserne er opfyldt. Kun fysiske personer kan være ejere, og en person kan som udgangspunkt ikke samtidig være ejer i flere SARL-S; der findes blandt andet en arveundtagelse. 1

Den forenklede form er knyttet til bestemte erhvervsaktiviteter og kræver den relevante etableringstilladelse. Den er ikke en universel lavkapitalmodel til enhver holdingstruktur. Et dansk holdingselskab kan ikke uden videre indsættes som ejer, fordi ejerkravet netop er begrænset til fysiske personer.

Undersøg også reserveregler og krav ved senere omdannelse eller kapitalforhøjelse. Startformen bør passe til de forventede investorer og aktiviteter, så virksomheden ikke straks skal omstruktureres. Kapitalindskud, ejerlån og betaling for stiftelsesydelser skal dokumenteres hver for sig.

4. Stiftelse og tilladelser i Belgien

En BV/SRL stiftes normalt gennem notar. Forløbet omfatter vedtægter, finansiel plan, dokumentation for indskud og registrering. Virksomheden registreres i den centrale erhvervsdatabase, kendt som BCE eller KBO, og skal have korrekte aktiviteter og etableringsenheder registreret. Den officielle erhvervsportal beskriver de centrale trin. 1

Afklar momsaktivering og registrering af reelle ejere som særskilte opgaver. Ledelsens eventuelle tilknytning til belgisk social sikring skal undersøges, ligesom ansatte kræver løn- og arbejdsgiveradministration. Branchekrav kan afhænge af aktivitet og region; registrering af en aktivitetskode erstatter ikke en nødvendig tilladelse.

Aftal dokumentkrav med notaren, inden du bestiller oversættelser. Ved en dansk selskabsejer skal tegningsret og ejerkæde kunne dokumenteres. En dansk underskrift, der er gyldig internt, opfylder ikke nødvendigvis den belgiske modtagers krav til identifikation eller dokumentform.

5. Stiftelse og etableringstilladelse i Luxembourg

Luxembourgs autorisation d’établissement er central for mange handels-, håndværks- og serviceaktiviteter. Kravene kan blandt andet vedrøre faglige kvalifikationer, hæderlighed og den ansvarlige leders faktiske tilknytning. Afklar tilladelsens person og aktivitetsområde før stiftelsen.

En reel etablering skal passe til aktiviteten. En ren postadresse er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til en virksomhed, der skal have et fast driftssted og faktisk ledelse i landet. Kravene skal vurderes konkret; et lille rådgivningsfirma og en produktionsvirksomhed har ikke samme lokalebehov.

Selskabet registreres i RCS, og relevante selskabsdokumenter offentliggøres efter de lokale regler. Oplysninger om reelle ejere håndteres gennem det relevante register. Skat, moms og eventuel arbejdsgiverregistrering skal derefter være på plads. Registrering i ét system er ikke dokumentation for, at alle andre pligter er opfyldt.

Bed rådgiveren om en samlet oversigt over, hvem der indsender hvad, og hvem der følger op på myndighedernes spørgsmål. Digital adgang og fuldmagter skal fungere, inden de første indberetninger forfalder. Ejeren bør selv have adgang til centrale dokumenter, selv om administrationen uddelegeres.

6. Skat i Belgien: 25 % er udgangspunktet

Den almindelige belgiske selskabsskattesats er 25 %. Skatten tager udgangspunkt i regnskabet med skattemæssige korrektioner. Den belgiske skatteforvaltning beskriver både satsen og sammenhængen mellem regnskabsresultat og skattegrundlag. 2

Kvalificerende mindre selskaber kan på nærmere betingelser anvende 20 % på de første 100.000 euro af den skattepligtige indkomst. Det er ikke en automatisk sats for alle nystiftede selskaber. Betingelser om blandt andet selskabets størrelse, ejerskab og ledelsesaflønning skal undersøges for det relevante indkomstår; brug ikke et gammelt lønkrav fra en tidligere vejledning uden kontrol.

Et forenklet overskud på 80.000 euro giver 20.000 euro i skat ved standardsatsen 25 %. En eventuel ret til den lavere sats kan ændre resultatet, men bør dokumenteres frem for at indgå som en sikker besparelse i budgettet. Løn, sociale bidrag og udbyttebeskatning kommer oveni eller påvirker beregningsgrundlaget på deres egne vilkår.

Undersøg også forskudsbetalinger, skattemæssige tab og ikke-fradragsberettigede udgifter. En udgift, der kan bogføres, er ikke nødvendigvis fuldt skattemæssigt fradragsberettiget. Ved koncerninterne ydelser skal både leverancen og prissætningen kunne dokumenteres.

7. Skat i Luxembourg: den nationale sats er ikke totalen

Luxembourgs nationale selskabsskat, IRC, har fra 2025 en almindelig sats på 16 % ved skattepligtig indkomst over 200.000 euro. Ved indkomst på højst 175.000 euro er satsen 14 %, og intervallet imellem har en særlig beregning. Den officielle vejledning er udgangspunktet for kontrollen af satser og beregningsgrundlag. 2

Hertil kommer solidaritetstillæg på den nationale skat og kommunal erhvervsskat, som afhænger af kommunen og det relevante skattegrundlag. For en almindelig virksomhed i Luxembourg by med indkomst i den øverste satsgruppe er en ofte anvendt samlet nominelsats 23,87 %. Tallet er ikke en universel sats for alle selskaber eller alle overskud.

Formueskat og eventuel minimumsformueskat skal også vurderes. Et selskab med beskedent overskud kan derfor have en anden samlet belastning, end en simpel procent af årets resultat viser. SARL-S får ikke automatisk en særskilt lav selskabsskat alene på grund af minimumskapitalen.

En holdingstruktur kræver særskilt gennemgang af eventuelle deltagelsesfritagelser, ejerperioder, ejerandele og misbrugsregler. Antag ikke, at alle udbytter og aktiegevinster er skattefri. Sammenlign den samlede struktur med direkte dansk ejerskab, før etablerings- og administrationsudgifter påtages.

8. Moms, bank og bogføring i begge lande

Standardmomsen er 21 % i Belgien og 17 % i Luxembourg. Reducerede satser og fritagelser afhænger af den konkrete leverance. Momsregistrering vurderes ud fra aktivitet, etablering og transaktioner, ikke kun selskabets registrerede adresse eller omsætning.

B2B-ydelser til andre EU-lande kan ofte følge reglerne om omvendt betalingspligt, mens varelagre, ejendomme og salg til private kan kræve en anden behandling. Undersøg også nationale krav til elektronisk fakturering, herunder de belgiske krav til strukturerede B2B-fakturaer, hvor de gælder. Fakturaprogrammet skal passe til den lokale indberetning.

Banken vil se pas, adressebevis, ejerstruktur, forretningsplan og pengenes oprindelse. Lokal tilknytning og realistiske betalingsstrømme er vigtige. Et registreret selskab giver ikke en garanti for konto, og en betalingsudbyders konto opfylder ikke nødvendigvis kravene til kapitalindbetaling eller alle lokale betalinger.

Begge lande kræver løbende regnskab og relevante indberetninger. Aftal årsrapport, selskabsskat, moms, eventuel revision og registeropdateringer med en lokal fagperson. Et selskab uden indtægter er ikke nødvendigvis uden pligter. Afklar også adgang til myndighedspost og opbevaring af bilag ved ophør.

9. Substans og dansk skat hænger tæt sammen

Substans betyder i denne sammenhæng, at selskabets faktiske ressourcer og beslutningskraft passer til dets funktion. Der findes ikke ét universelt antal medarbejdere eller kvadratmeter, som gør enhver struktur skattemæssigt sikker. En aktivitet med store risici og kontrakter kræver en anden organisation end en begrænset administrativ funktion.

Dokumentér, hvem der forhandler aftaler, godkender betalinger, styrer risici og træffer strategiske beslutninger. Referater skal afspejle virkelige forhold; en rejse til et formelt møde kan ikke erstatte lokal ledelse, hvis alle beslutninger allerede er truffet i Danmark.

Et udenlandsk selskab kan være fuldt skattepligtigt til Danmark på grund af ledelsens sæde. Alternativt kan dansk aktivitet skabe fast driftssted. Begge spørgsmål kræver en konkret vurdering og en analyse af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dobbelt hjemsted løses ikke nødvendigvis ved blot at fremvise stiftelsesbeviset.

Som dansk fuldt skattepligtig ejer skal du som udgangspunkt oplyse udenlandsk løn, udbytte og gevinster. Kildeskat, dansk lempelse og eventuel tilbagebetaling i udlandet skal håndteres særskilt. Et dansk holdingselskab kræver vurdering af blandt andet udbytteregler, retmæssig ejer og CFC. Læs mere om ledelsens sæde og CFC.

10. Praktisk tjekliste og fejl, der bør undgås

1. Beskriv den konkrete drift og sammenlign med en dansk løsning.
2. Vælg BV/SRL, SARL eller SARL-S efter ejere, kapital og aktivitet.
3. Udarbejd finansieringsplan med lokale årlige udgifter og likviditetsreserve.
4. Afklar notar, tilladelser, hjemsted og identifikationskrav.
5. Få banken til at beskrive dokumentkrav uden at forudsætte godkendelse.
6. Aftal bogføring, fakturering, moms, skat og myndighedspost.
7. Få dansk hjemsted, ejerbeskatning og eventuelle koncerntransaktioner vurderet.

Typiske fejl er at kalde Belgien et land uden finansieringskrav, bruge 16 % som Luxembourgs samlede selskabsskat eller sætte et holdingselskab ind som SARL-S-ejer. En anden er at forveksle en kontoradresse med faktisk substans. Alle fire fejl kan påvirke både bank, skat og ledelsesansvar.

Ved køb af et eksisterende selskab bør du undersøge regnskaber, skatteforhold, kontrakter og garantier. En aktiv konto kan udløse ny kundekontrol efter ejerskiftet. Historik og registreringsalder er ikke garantier for, at selskabet er uden gæld eller pligter.

11. FAQ om selskab i Belgien og Luxembourg

Kan en dansk person være eneejer?

Som udgangspunkt ja for BV/SRL og SARL. SARL-S kan også have én ejer, men kun fysiske personer og med særlige begrænsninger.

Kan en BV/SRL starte uden midler?

Ikke blot fordi minimumskapitalen er afskaffet. Startmidlerne skal være tilstrækkelige til den planlagte virksomhed og underbygges af den finansielle plan.

Er SARL-S egnet til et dansk holdingselskab?

Ikke som direkte ejer, fordi SARL-S kun kan ejes af fysiske personer. En almindelig SARL kan være en mulighed efter en konkret vurdering.

Er Luxembourg altid skattemæssigt billigere end Belgien?

Nej. Kommunal skat, tillæg, formueskat, fradrag og ejerbeskatning skal indgå. Sammenlign ikke kun de nationale hovedsatser.

Kan jeg lede selskabet fra Danmark?

Det kan skabe dansk skattemæssigt hjemsted eller andre danske pligter. Få det vurderet før opstart, ikke først når selskabet får overskud.

Giver en lokal direktør sikker udenlandsk beskatning?

Nej. Den lokale direktør skal have en reel funktion og kompetence. Skattemyndighederne kan se på, hvem der faktisk træffer beslutningerne.

Få struktur, tilladelser og administration afklaret

Adminbox kan hjælpe med at afgrænse opgaven og koordinere etablering og løbende behov. Se rådgivning, læs om bank- og betalingsløsninger, eller kontakt os med en beskrivelse af ejere, aktivitet og forventet ledelsessted.

Kilder

• 1 – Belgisk offentlig erhvervsportal om etablering.
• 2 – Belgisk justitsmyndighed om SRL og finansiering.
• 2 – Belgisk skatteforvaltning om selskabsskat.
• 1 – Luxembourgs offentlige portal om SARL-S.
• 2 – Officiel vejledning om luxembourgsk selskabsskat.
• Skattestyrelsen – Dansk skattepligt og udenlandsk indkomst.

Senest gennemgået: 7. oktober 2026. Guiden er generel information og erstatter ikke en konkret juridisk eller skattefaglig vurdering. Regler og praksis kan ændre sig; kontrollér altid de officielle kilder for din situation.