5 fejl danskere laver, når de starter selskab i udlandet
De samme fem fejl går igen — og de koster typisk både penge, tid og i værste fald en skattesag.
5 fejl danskere laver, når de starter selskab i udlandet
Vi har hjulpet mange med at rydde op efter strukturer, der blev sat forkert op. Her er de fem fejl, vi ser oftest.
1. At tro at registreringslandet afgør skatten
Skattepligt følger ikke registreringen. Den følger, hvor selskabet ledes fra, hvor arbejdet udføres, og hvor kunderne betjenes. Et selskab i Estland, der styres fra Aarhus, kan meget vel være dansk skattepligtigt.
2. Ingen substans
Et selskab uden kontor, uden lokal beslutningstagning og uden aktivitet i landet er sårbart. Substans betyder ikke nødvendigvis et stort kontor, men der skal være noget reelt: adresse, ledelse, aftaler, bankforhold og dokumenterede beslutninger.
3. At undervurdere bankdelen
Selskabet er oprettet på få dage. Erhvervskontoen kan tage uger. Banker og betalingsinstitutter stiller krav om ejerskabsdokumentation, forretningsbeskrivelse, forventet omsætning og kundelande. Start bankprocessen samtidig med stiftelsen — ikke bagefter.
4. At glemme de løbende forpligtelser
Årsregnskab, momsangivelser, selskabsregister, UBO-registrering og confirmation statements løber videre, uanset om selskabet har aktivitet. Bøder og tvangsopløsning rammer typisk dem, der troede, at et hvilende selskab ikke kræver noget.
5. Ikke at have en exit-plan
Et selskab skal også kunne lukkes. Nogle lande kan lukkes på to måneder til en overskuelig pris, andre kræver formel likvidation, revisor og op mod et år. Tag det med i valget af land fra start.
Sådan undgår du dem
Beslut først, hvad strukturen skal løse. Vælg derefter land. Sæt bank, bogføring og frister op fra dag ét, og dokumentér dine beslutninger. Vi hjælper gerne med at gennemgå en eksisterende struktur, før den bliver et problem.
Næste skridt
Klar til at komme videre? Her starter de fleste.
Klar til at starte?
Få en gratis uforpligtende samtale om din virksomhedsstruktur i dag.