Selskab i Grækenland, Kroatien og Slovenien: vælg rigtigt

Et selskab i Grækenland, Kroatien eller Slovenien kan som udgangspunkt ejes af en dansk person eller virksomhed. De mest relevante former er græsk IKE, kroatisk d.o.o. eller j.d.o.o. og slovensk d.o.o.; forskellene ligger især i kapital, etableringsvej og løbende administration. Vælg efter den faktiske drift, ikke alene skattesatsen, og få dansk skat afklaret før registrering.

1. Tre EU-lande med forskellige styrker og krav

Grækenland kan være relevant ved lokale kunder, servicevirksomhed og aktiviteter knyttet til turisme. Kroatien kan passe til lokal handel, service og produktion, mens Slovenien kan være et naturligt sted for en regional driftsorganisation. Det er forretningsmæssige eksempler, ikke særregler eller løfter om lavere omkostninger.

Alle tre lande bruger euro. Det letter sammenligning af budgetter, men fjerner ikke valutarisiko over for danske kroner eller andre kunders valuta. National selskabsret, skatteprocedure og myndighedssprog er fortsat forskellige, selv om landene er medlemmer af EU.

Tag udgangspunkt i, hvor arbejdet udføres, hvem der kan drive virksomheden lokalt, og hvor varerne ligger. Hvis en dansk konsulent udfører alt arbejde fra Danmark, er et sydeuropæisk registreringsbevis ikke i sig selv en lokal virksomhed. Sammenhold mulighederne for selskab i Grækenland, Kroatien og Slovenien.

2. Græsk IKE: fleksibel selskabsform med vigtige valg

IKE er en privat kapitalselskabsform, som kan have én eller flere ejere. Den markedsføres ofte med 1 euro i kapital, men kapitalen kan efter de græske regler også være nul. Det afgørende er den samlede indskudsstruktur: IKE kan anvende kapitalindskud, ikke-kapitalbaserede bidrag og garantibidrag. Få de aktuelle vedtægter og bidragenes behandling gennemgået lokalt.

Garantibidrag kan indebære en personlig forpligtelse for ejeren inden for det aftalte beløb. Det er derfor misvisende blot at læse IKE som en form med ubetinget begrænset hæftelse i alle situationer. Aftal præcist, om ejeren indskyder penge, arbejde eller en garanti, og hvordan ejerandelene beregnes.

En IKE registreres i GEMI, det græske virksomhedsregister. Elektronisk etablering gennem e-YMS er mulig i egnede tilfælde, men adgang til identifikation, standardvedtægter og skatteoplysninger skal være på plads. Den offentlige procedure beskriver denne digitale etableringsvej. 3

Undersøg også, om ledelsesrollen medfører græske sociale bidrag. Det følger ikke automatisk af lønudbetalingen alene, og EU-regler om social sikring kan ændre resultatet ved arbejde i flere lande. Et lavt kapitalindskud siger intet om disse løbende udgifter.

3. Kroatisk d.o.o. og j.d.o.o.: ikke samme løsning

En almindelig kroatisk d.o.o. har som udgangspunkt minimumskapital på 2.500 euro. En j.d.o.o. er den forenklede variant med minimumskapital på 1 euro. Begge er selvstændige juridiske personer, men den forenklede form har særlige begrænsninger og er ikke blot en billigere version uden følgevirkninger.

En j.d.o.o. er blandt andet indrettet til en begrænset ejer- og ledelsesstruktur og har særlige regler om opsparing af overskud i en lovpligtig reserve. Som hovedregel afsættes en fjerdedel af det relevante årsoverskud efter dækning af tidligere tab. Undersøg overgang til de almindelige regler, når kapitalgrundlaget skal udbygges.

Ved flere investorer, særlige stemmerettigheder eller større driftsrisiko kan en almindelig d.o.o. være mere hensigtsmæssig fra begyndelsen. En investering i lager eller personale kræver normalt langt mere likviditet end minimumskapitalen. Overvej også, hvordan banken og større kunder vil vurdere kapitalgrundlaget.

Kroatisk identifikation, herunder OIB for relevante deltagere, skal afklares. Digitale løsninger kan være tilgængelige, men udenlandske ejere bør ikke forudsætte adgang til alle nationale selvbetjeningsforløb. Få en konkret dokumentliste fra den, der skal indsende registreringen.

4. Slovensk d.o.o.: kapital og SPOT-registrering

En slovensk d.o.o. kræver som udgangspunkt mindst 7.500 euro i selskabskapital. Formen kan have én eller flere ejere og er normalt relevant for almindelig erhvervsdrift med begrænset ejerhæftelse. Kapitalen er selskabets penge, ikke et myndighedsgebyr.

Simple stiftelser med standardvilkår og kontantindskud kan gennemføres gennem SPOT-systemet, når betingelserne er opfyldt. Mere komplekse vedtægter, apportindskud og særlige ejerrettigheder kan kræve notar. Danske ejere skal have afklaret lokale identifikations- og skattenumre samt dokumentation for adresse og underskrifter.

Registreringerne involverer det slovenske erhvervs- og registersystem, herunder AJPES. Få kontrolleret, at selskabet er korrekt registreret, og at oplysninger om reelle ejere er håndteret efter gældende regler. En bankkonto og bogføringsaftale er selvstændige dele af opstarten, ikke automatiske følger af registreringen.

5. Praktisk stiftelse: brug denne rækkefølge

1. Beskriv kunder, arbejdssted, medarbejdere, produkter og forventede betalingsstrømme.
2. Vælg selskabsform og afklar ejernes bidrag, ledelse og tegningsret.
3. Kontrollér selskabsnavn, hjemsted og eventuelle branchetilladelser.
4. Indhent lokale identifikationsnumre og saml dokumenter fra danske ejere.
5. Udarbejd vedtægter og få oversættelser og underskriftsbekræftelser, hvor det kræves.
6. Dokumentér indskud, gennemfør registrering og kontrollér ejeroplysninger.
7. Færdiggør bank, skat, moms, løn og adgang til myndighedspost før driftsstart.

Et dansk holdingselskab skal typisk kunne dokumentere registrering, tegningsberettigede og ejerkæden frem til de fysiske personer. Apostille og autoriseret oversættelse bør kun bestilles efter modtagerens konkrete krav. Ellers risikerer du at betale for en dokumentpakke, der ikke kan anvendes.

Adskil registreringstid fra samlet etableringstid. Manglende identifikation, bankens kontrol eller sektortilladelser kan være den reelle flaskehals. Undlad at love kunder en bestemt driftsdato, før disse afhængigheder er afklaret.

6. Selskabsskat: sammenlign de rigtige beløb

Grækenlands almindelige selskabsskat er 22 %. Skatten beregnes på det skattemæssige overskud, og der kan derudover være forskudsskat og særlige forhold ved fradrag og underskud. Udbytte og ejerens løn er separate beskatningsspørgsmål.

Kroatien har en sats på 10 % for virksomheder med relevante indtægter under 1 mio. euro og 18 % ved indtægter på mindst 1 mio. euro. Indtægtsgrænsen bestemmer satsen, men selve skatten beregnes af overskuddet efter skattereglerne. Den officielle investeringsportal beskriver de to satsgrupper. 1

I Slovenien er selskabsskatten i 2026 22 %. Den lovbestemte grundsats på 19 % er midlertidigt forhøjet med tre procentpoint; en ældre engelsksproget oversigt med 19 % er derfor ikke tilstrækkelig for dette indkomstår. Den slovenske regering beskriver forhøjelsen i sin officielle meddelelse. 2

Et forenklet eksempel med 50.000 euro i skattepligtigt overskud giver 11.000 euro i selskabsskat ved 22 %. Ved kroatisk 10 %-sats bliver beløbet 5.000 euro, hvis indtægtsbetingelsen er opfyldt. Eksemplet ser bort fra skatteforskud, andre afgifter, løn, udbytte og eventuel dansk beskatning. Det er ikke en beregning af ejerens nettobeløb.

7. Moms i de tre lande og ved EU-handel

Standardmomsen er 24 % i Grækenland, 25 % i Kroatien og 22 % i Slovenien. Reducerede satser, fritagelser og geografiske særregler kan være relevante. Særligt ved turisme, overnatning, fødevarer og ejendomme skal satsen undersøges for den præcise leverance frem for at blive valgt efter virksomhedens branchebetegnelse.

Registreringsgrænser afhænger af land, virksomhedens etablering og den måde omsætningen måles på. Udenlandske virksomheder, EU-varekøb og visse grænseoverskridende ydelser kan have pligter, selv om den almindelige lokale omsætningsgrænse ikke er nået. Få derfor både registreringsgrundlag og startdato skriftligt bekræftet.

Ved almindelig rådgivning til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land kan omvendt betalingspligt ofte anvendes. Ejendomsydelser, arrangementer og salg til private har egne regler. Webhandel kan kræve OSS eller lokale registreringer, og lager i et andet medlemsland kan udløse pligter dér.

Græsk digital rapportering gennem myDATA og tilsvarende nationale fakturerings- og rapporteringskrav i de øvrige lande skal indarbejdes i systemvalget. Et dansk fakturaprogram kan ikke uden videre antages at opfylde lokale krav. Aftal med bogholderen, hvordan kreditnotaer, EU-salg og købsmoms registreres fra første bilag.

8. Bank, adresse og den løbende drift

En lokal adresse skal kunne bruges lovligt af selskabet og fungere til myndighedskontakt. Et postabonnement er ikke bevis for lokalt kontor, medarbejdere eller faktisk ledelse. Hvis virksomheden skal have butik, værksted eller overnatningssted, kan lokalerne kræve særskilte godkendelser.

Banken vil normalt bede om ejerdiagram, identifikation, skatteoplysninger, budget og en forklaring på lokale aktiviteter. Underbyg med kontrakter, hjemmeside og dokumentation for kapitalens oprindelse. Et selskab med danske ejere og betalinger mellem mange lande kan kræve flere spørgsmål, også efter kontoen er åbnet.

En betalingsudbyder kan dække nogle behov, men undersøg kontoens anvendelighed til indskud, løn, skat og eventuelle lokale betalingsreferencer. Afklar også kontobeskyttelse og bankens krav til personligt fremmøde. Der kan ikke gives garanti for kontoåbning ud fra selskabsformen alene.

Aftal lokal bogføring, årsregnskab, skatteindberetning, moms, eventuel revision og opdatering af ejerregister. Også et inaktivt selskab kan have løbende pligter. Lav en fuldmagt, som giver den lokale rådgiver passende adgang, men behold overblik over betalinger og væsentlige beslutninger.

9. Dansk skat og ejerens arbejde på tværs af grænser

Et udenlandsk selskab kan være fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis ledelsens sæde reelt er her. Den faktiske daglige ledelse vejer tungt: hvor træffes beslutninger om finansiering, personale, priser og kontrakter? En lokal adresse og enkelte møder i udlandet flytter ikke nødvendigvis ledelsen.

Dansk hjemmekontor, ansatte eller en person, der indgår aftaler, kan desuden medføre fast driftssted efter en konkret vurdering. Selskabet kan derfor have danske pligter, selv om det forbliver skattemæssigt hjemmehørende i stiftelseslandet. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten og regler om lempelse skal undersøges i den konkrete struktur.

En dansk fuldt skattepligtig ejer skal som udgangspunkt oplyse udenlandsk løn, udbytte og relevante aktiegevinster. Kildeskat i selskabets land og dansk skat er to led, ikke alternative valgmuligheder. For meget indeholdt kildeskat kan kræve en lokal tilbagebetalingssag, og udenlandsk selskabsskat kan ikke blot fratrækkes ejerens private udbytteskat.

Hvis et dansk holdingselskab skal eje datterselskabet, bør ejerandel, udbyttebehandling, retmæssig ejer og eventuelle CFC-regler vurderes. Handel mellem ejer og selskab skal foregå på dokumenterede vilkår. Undersøg også lønregistrering og social sikring, hvis du arbejder fra flere lande; en A1-afgørelse vedrører social sikring og er ikke en afgørelse om indkomstskat.

10. Beslutningstjekliste og de typiske faldgruber

• Kan du forklare, hvorfor virksomheden skal drives i det valgte land?
• Er ejerbidrag og eventuelle garantibidrag i IKE forstået og dokumenteret?
• Passer j.d.o.o.-begrænsningerne til investorer og forventet overskud?
• Er minimumskapital og reel driftsfinansiering budgetteret hver for sig?
• Er registrering, moms, lokale tilladelser og faktureringssystem afklaret?
• Er bank, bogholder og modtagelse af myndighedspost klar?
• Er dansk ledelsessted, fast driftssted og ejerbeskatning vurderet?

Undgå at lade en lav skat eller et kapitalbeløb på 1 euro styre hele beslutningen. Lokal lønadministration, sociale bidrag og oversættelser kan fylde mere i økonomien. Bed om en samlet årsøkonomi med både etablering og løbende pligter frem for kun en registreringspris.

En anden fejl er at købe et selskab med historik uden kontrol af skat, kontrakter og gæld. En eksisterende konto eller et momsnummer er ikke bevis for, at selskabet er problemfrit. Ved overtagelse bør dokumentationen gennemgås særskilt, og ejerskiftet meddeles banken og relevante registre.

11. FAQ om selskab i Grækenland, Kroatien og Slovenien

Hvilket land har den laveste selskabsskat?

Kroatiens 10 %-sats kan være lavest blandt de beskrevne almindelige satser, når indtægtsbetingelsen er opfyldt. Det siger ikke, hvor ejerens samlede skat eller driftsudgift bliver lavest.

Skal jeg bo i selskabets land?

Dansk ejerskab kræver ikke generelt lokal privat bopæl. Ledelse, tilladelser, social sikring og bank kan dog stille andre krav, som skal undersøges separat.

Kan en IKE have nul i kapital?

Ja, det kan være muligt efter den græske indskudsmodel. Få bidragenes art og hæftelsen gennemgået; nulkapital betyder ikke, at virksomheden kan drives uden finansiering.

Er j.d.o.o. altid bedst ved en lille opstart?

Nej. Den lave minimumskapital skal vejes mod begrænsninger og reserveregler. En almindelig d.o.o. kan være mere velegnet ved investorer eller større finansieringsbehov.

Kan selskabet bruges til køb af feriebolig?

Det kræver en separat ejendoms- og skattevurdering. Privat rådighed kan udløse dansk beskatning, og selskabsformen fjerner ikke lokale ejendomsskatter eller udlejningskrav.

Er danske kunder et problem?

Ikke i sig selv. Men arbejde fra Danmark, lokal dansk aktivitet og leverancernes art kan medføre dansk skat, lønregistrering eller momspligter.

Få afklaret struktur og opstart

Adminbox hjælper med at samle etablering, administration og bankbehov i en praktisk plan. Se selskaber i udlandet, få overblik over administration, eller book et møde med en beskrivelse af drift, ejere og arbejdslande.

Kilder

• 3 – Græsk myndighedsprocedure for elektronisk IKE-stiftelse.
• AADE – Grækenlands skatteforvaltning om skat, moms og rapportering.
• 1 – Kroatisk offentlig investeringsportal om skatter.
• 2 – Slovensk regeringsmeddelelse om forhøjet selskabsskat.
• SPOT – Slovensk offentlig erhvervsportal om etablering og administration.
• Skattestyrelsen – Dansk skattepligt og udenlandsk indkomst.

Senest gennemgået: 30. september 2026. Guiden er generel information og erstatter ikke en konkret juridisk eller skattefaglig vurdering. Regler og praksis kan ændre sig; kontrollér altid de officielle kilder for din situation.