Svensk aktiebolag og finsk osakeyhtiö for danskere: AB eller Oy?

Danskere kan eje og stifte både et svensk aktiebolag (AB) og et finsk osakeyhtiö (Oy). Et privat AB kræver mindst 25.000 SEK i aktiekapital, mens et privat Oy kan stiftes uden minimumskapital; selskabsskatten er henholdsvis 20,6 % og 20 %. Registrering i udlandet flytter dog ikke automatisk beskatningen væk fra Danmark: ledelsens sæde, arbejdssted, moms og ejerens bopæl skal vurderes hver for sig.

1. Svensk AB eller finsk Oy: vælg efter driften

Et svensk AB er ofte relevant ved svenske kunder, personale, lager eller en reel aktivitet omkring Øresund. Et finsk Oy kan passe til en virksomhed med finske samarbejdspartnere, medarbejdere eller et lokalt marked. Finland bruger euro, mens svensk drift typisk giver indtægter og udgifter i SEK. Valutarisiko og betalingsstrømme bør derfor indgå i valget.

Se mulighederne for selskab i Sverige og selskab i Finland. Sammenlign også med et dansk selskab eller en filial, før du etablerer en ekstra juridisk enhed.

2. Aktiekapital: 25.000 SEK i AB og intet minimum i Oy

Det svenske kapitalkrav på 25.000 SEK gælder et privat AB. Ved kontant stiftelse skal indbetalingen dokumenteres efter registreringsreglerne, normalt gennem et bankintyg. Apportindskud, hvor kapitalen består af andre værdier end penge, kræver særskilt dokumentation og revisorerklæring. En bil eller computer kan derfor ikke blot angives til en selvvalgt værdi.

Kapitalen er selskabets penge, ikke et offentligt gebyr eller et beløb, ejeren frit kan hæve tilbage. Efter stiftelsen kan den bruges til virksomhedens saglige udgifter. Ledelsen skal stadig følge kapitalberedskabet. I Sverige kan mistanke om, at egenkapitalen er under halvdelen af den registrerede aktiekapital, udløse pligt til at udarbejde en kontrolbalance efter særlige regler. Manglende reaktion kan føre til personligt ansvar.

Et privat finsk Oy har intet lovbestemt minimumskrav til aktiekapital og kan registreres med 0 euro. PRH beskriver muligheden på sin side om stiftelse af Oy. Det betyder ikke, at selskabet kan drives uden finansiering. Registrering, bogføring, forsikring og leverandører skal stadig betales.

3. Stiftelse hos Bolagsverket og PRH trin for trin

I Sverige registreres AB hos Bolagsverket. Skatteregistreringer håndteres af Skatteverket, blandt andet via myndighedsportalen verksamt.se. I Finland føres handelsregistret af PRH, Patent- och registerstyrelsen, og virksomhedsoplysninger anmeldes via YTJ-systemet i samspil med skatteforvaltningen Vero.

En praktisk rækkefølge er:

1. Beskriv aktivitet, ejere, finansiering og det forventede arbejdssted.
2. Kontroller selskabsnavn, og vælg hjemsted samt en brugbar adresse og posthåndtering.
3. Udarbejd stiftelsesdokument og vedtægter, og vælg bestyrelse, suppleanter og eventuel direktør.
4. Afklar identifikation, fuldmagter og bankens dokumentation; indbetal kapital, hvis stiftelsen kræver det.
5. Indsend registreringen og oplysninger om reelle ejere efter de nationale regler.
6. Søg relevante skatte-, moms- og arbejdsgiverregistreringer, og etabler bogføring og adgang til myndighedspost.

4. Bestyrelse og VD: EØS-bopæl er ikke et nationalitetskrav

En dansker med bopæl i Danmark er bosat i EØS. Man behøver derfor ikke automatisk købe en svensk eller finsk direktørløsning for at opfylde bopælskravene. Det afgørende er de konkrete ledelsesposter og personernes bopæl, ikke blot deres pas.

I et svensk AB skal mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne som udgangspunkt bo i EØS. Kravet vurderes også for suppleanterne. En eventuel verkställande direktör, VD, skal som udgangspunkt bo i EØS; Bolagsverket kan i relevante tilfælde give dispensation. Et privat AB behøver normalt ikke have en VD. Har bestyrelsen færre end tre medlemmer, skal der være mindst én suppleant.

I et finsk Oy skal mindst ét ordinært bestyrelsesmedlem bo i EØS, medmindre PRH giver tilladelse til en anden sammensætning. Suppleanterne vurderes særskilt: mindst én suppleant skal normalt bo i EØS, hvis der er suppleanter. Ved færre end tre ordinære medlemmer kræves som udgangspunkt mindst én suppleant. En eventuel administrerende direktør skal bo i EØS eller have den nødvendige tilladelse. En direktør er normalt ikke obligatorisk i et almindeligt privat Oy.

PRH forklarer vurderingen i sin vejledning om EØS-bopæl og tilladelser. Særlige krav til en repræsentant i Finland kan også være relevante. Hold disse selskabsretlige regler adskilt fra skat: en dansk bestyrelse kan opfylde EØS-kravet og samtidig skabe spørgsmål om dansk skattemæssigt hjemsted.

5. Selskabsskat: svensk bolagsskatt og finsk yhteisövero

Den svenske bolagsskatt er 20,6 % af den skattepligtige indkomst. Den finske yhteisövero er 20 %. Det er selskabets skat, ikke en samlet skat på penge, som senere udbetales til en dansk ejer. Skattegrundlaget afhænger blandt andet af fradrag, afskrivninger og reglerne om underskud.

Kontroller satserne for det relevante indkomstår i myndighedskilderne. Et politisk forslag om en fremtidig sats er ikke en gældende sats. En lav udenlandsk selskabsskat løser desuden ikke spørgsmål om dansk skattepligt, udbytte eller beskatning af arbejde udført her.

6. Moms, svensk F-skatt og finsk forskudsregister

Sveriges almindelige momssats er 25 %, mens Finlands almindelige sats er 25,5 %. Der findes reducerede satser og fritagelser. Brug ikke automatisk standardsatsen til eksempelvis fødevarer, persontransport eller særlige kulturelle ydelser; satser og kategorier kan ændres. Vero beskriver de finske satser på sin officielle momsside.

Hvor momsen skal betales, afhænger blandt andet af leverancens art, kundens status og leveringsstedet. En konsulentydelse til en dansk momsregistreret virksomhed kan efter hovedreglen være omfattet af omvendt betalingspligt, men fast ejendom, arrangementer og andre særregler kan ændre resultatet. Ved varesalg har transport, lagerplacering og dokumentation stor betydning.

F-skatt i Sverige viser, at virksomheden selv har ansvaret for forskudsskat og relevante afgifter. Ved betaling for arbejde kan manglende F-skatt få betydning for kundens pligt til skattefradrag og i visse tilfælde arbejdsgiverafgifter. F-skatt er hverken et momsnummer eller en garanti for, at et samarbejde ikke reelt er et ansættelsesforhold.

I Finland er optagelse i ennakkoperintärekisteri, forskudsopkrævningsregistret, vigtig ved salg af arbejdsydelser. Manglende registrering kan medføre, at kunden skal tilbageholde skat af arbejdsvederlag. Registret er ikke identisk med svensk F-skatt. Kontroller registreringsstatus, og få afklaret momsregistrering, før standardfakturaen tages i brug.

7. Bankkonto, legitimation og betalinger

Selskabsregistrering giver ikke automatisk ret til en bestemt erhvervskonto. Banken skal kunne forstå den reelle ejer, ledelsen, pengenes oprindelse og virksomhedens formål. Et udenlandsk ejet selskab uden lokal aktivitet kan udløse flere spørgsmål og længere sagsbehandling.

Forbered som minimum:

• Pas, adressebevis og oplysninger om skattepligt for relevante personer.
• Stiftelsesdokumenter, vedtægter og ejerdiagram frem til de fysiske ejere.
• Budget, forretningsbeskrivelse og forventede lande, valutaer og transaktionsstørrelser.
• Kundeaftaler, leverandøroplysninger og dokumentation for kapitalens oprindelse.
• Fuldmagter og en klar beskrivelse af, hvem der må disponere på kontoen.

I Sverige bør kapitaldokumentationen afklares tidligt, fordi et almindeligt betalingsprodukt ikke nødvendigvis kan levere det bankintyg, stiftelsen kræver. I Finland fjerner 0 euro i aktiekapital ikke behovet for en praktisk betalingsløsning.

8. Dansk skat: ledelsens sæde og fast driftssted

Hvis du bor og arbejder i Danmark, er det ikke nok at lade fakturaerne komme fra et AB eller Oy. Et udenlandsk registreret selskab kan blive fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis ledelsens sæde reelt er her. Vurderingen handler om, hvor de væsentlige daglige ledelsesbeslutninger faktisk træffes.

Et typisk risikoscenarie er en dansk eneejer, som fra sin bolig indgår alle aftaler, disponerer over banken og styrer driften, mens den udenlandske adresse kun modtager post. Udenlandske bestyrelsesreferater eller en registreret direktør ændrer ikke nødvendigvis den faktiske ledelse. Dobbelt skattemæssigt hjemsted kræver en særskilt vurdering efter den relevante overenskomst og dens regler.

Selv når selskabet ikke er fuldt skattepligtigt til Danmark, kan en dansk aktivitet udgøre fast driftssted. Et vedvarende hjemmekontor eller en person, der handler på selskabets vegne, kan efter omstændighederne være relevant. Det afhænger af rådighed, aktivitet og den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst; et hjemmekontor er ikke automatisk et fast driftssted.

Dansk momsregistrering, lønindeholdelse og social sikring følger andre vurderinger. Et nej til fast driftssted betyder derfor ikke nødvendigvis et nej til alle danske pligter. Få struktur og arbejdsgange vurderet samlet, eventuelt med et bindende svar ved væsentlig usikkerhed. Læs om ledelsens sæde og CFC-beskatning.

9. Løn, udbytte og grænsependling

Er du fuldt skattepligtig til Danmark, skal udenlandsk løn, udbytte og andre relevante indkomster som udgangspunkt oplyses her. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fordeler beskatningsretten og kan give lempelse, men skaber ikke en generel skattefrihed for et svensk eller finsk selskabs udbetalinger.

For arbejde mellem Danmark og Sverige kan Øresundsaftalen være relevant. Fra indkomståret 2025 er et centralt krav mindst halvdelen af arbejdstiden i det normale arbejdsland i enhver 12-månedersperiode. Andre betingelser skal også være opfyldt, herunder forhold vedrørende arbejdsgiveren. Brug ikke den tidligere hovedregel om en tremånedersperiode på indkomstår omfattet af den nye aftale.

Aftalen er ikke en generel regel for Finland og giver ikke automatisk samme resultat for alle ejerledere eller honorarer. Ved arbejde i Danmark og Finland må arbejdsdagene og indkomsttypen vurderes efter de almindelige relevante regler. En 183-dagesregel er en betinget undtagelse, ikke en generel adgang til at arbejde skattefrit.

Social sikring afgøres særskilt efter EU-reglerne. Arbejde i flere lande og hjemmearbejde kan ændre, hvilket land der skal modtage bidrag. Få afklaret behovet for A1-dokumentation, og registrer arbejdsdage og arbejdssteder løbende. Se også guiden om grænsearbejde mellem Sverige, Tyskland og Danmark.

10. Løbende pligter, tjekliste og typiske fejl

Begge selskaber kræver bogføring, årsregnskab og relevante skatteindberetninger. I Sverige skal et AB indsende årsredovisning til Bolagsverket, også uden drift. I Finland skal et Oy anmelde sit årsregnskab til handelsregistret efter de finske regler. Skatteindberetning og offentlig regnskabsindsendelse er forskellige pligter; kontroller begge frister for det valgte regnskabsår.

Brug denne tjekliste før opstart:

• Er der en dokumenteret forretningsgrund til Sverige eller Finland?
• Er kapital, driftsbudget og finansiering tilstrækkelige og dokumenterede?
• Opfylder både ordinære ledelsesmedlemmer og suppleanter bopælskravene?
• Er bank, myndighedsadgang, post og tegningsret på plads?
• Er moms, F-skatt eller finsk forskudsregistrering og eventuel lønregistrering afklaret?
• Er dansk skattepligt, fast driftssted, løn og social sikring vurderet?
• Har en navngiven person ansvaret for regnskab, frister og løbende ændringer?

De typiske fejl er at vælge land alene efter skattesatsen, forveksle selskabsnummer med momsregistrering, bruge selskabets penge privat eller tro, at en virtuel adresse flytter ledelsens sæde. En anden fejl er at udsætte bankdialogen til efter stiftelsen og derefter mangle en anvendelig betalingsløsning.

11. FAQ om svensk AB og finsk Oy for danskere

Kan jeg eje hele selskabet fra Danmark?

Ja, som udgangspunkt kan en dansker eje 100 % af et privat AB eller Oy. Ejerskab erstatter dog ikke kravene til ledelse, identifikation og eventuelle branchespecifikke tilladelser.

Skal jeg bo i Sverige eller Finland?

Ikke nødvendigvis. Bopæl i Danmark opfylder normalt EØS-bopælskravet for den pågældende person. Sammensætningen af bestyrelse og suppleanter samt eventuelle krav om lokal modtager eller repræsentant skal stadig kontrolleres.

Er et finsk Oy gratis, fordi kapitalen kan være 0 euro?

Nej. Intet minimumskrav til aktiekapital betyder ikke, at registrering, bank, administration og drift er gratis. Selskabet skal finansieres forsvarligt fra starten.

Erstatter F-skatt svensk momsregistrering?

Nej. F-skatt vedrører ansvaret for forskudsskat og relevante afgifter. Moms og arbejdsgiverregistrering er særskilte forhold, som afhænger af aktiviteten.

Kan jeg nøjes med 20 % eller 20,6 % i samlet skat?

Ikke som generel regel. Satserne vedrører selskabets overskud. Ejerens løn og udbytte kan blive beskattet særskilt, og dansk ledelse eller aktivitet kan udløse danske skattepligter.

Gælder Øresundsaftalen også ved arbejde i Finland?

Nej. Øresundsaftalen gælder mellem Danmark og Sverige. Arbejde i Finland vurderes efter de relevante almindelige skatteregler og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst; social sikring vurderes separat.

Få afklaret strukturen før stiftelsen

Adminbox kan hjælpe med at afklare selskabsform, bankbehov og løbende administration samt identificere spørgsmål, der kræver konkret skattefaglig rådgivning. Start med rådgivning, se mulighederne for administration, eller kontakt os med oplysninger om ejere, bopæl, aktivitet og arbejdslande.

Kilder

• Svensk myndighedsportal: stiftelse af aktiebolag
• Svensk myndighedsportal: skat og afgifter for aktiebolag
• Bolagsverket: bopælskrav til bestyrelsen i et aktiebolag
• PRH: ledelsesposter og tilladelser ved bopæl uden for EØS
• Vero: indkomstskat for selskaber og kooperative virksomheder
• Skattestyrelsen: gældende regler for Øresundsaftalen

Senest gennemgået: 21. oktober 2026. Guiden er generel information og erstatter ikke en konkret juridisk eller skattefaglig vurdering. Regler og praksis kan ændre sig; kontrollér altid de officielle kilder for din situation.